Vi kender det alle. Grøntsagerne, kondimenterne og den skumle salatost bagerst i køleskabet, der aldrig bliver brugt op, men som ender sine dage i skraldespanden. Og det er aldrig en rar følelse at smide mad ud med omtanke for både pengepung og klima. Men med disse 8 råd kan du forhåbentlig undgå at finde halvrådne salathoveder i grøntsagsskuffen og muggent brød i brødkassen.
1. De fleste grøntsager holder sig bedst i køleskabet – det gælder bl.a. avokadoer, rodfrugter, salater, tomater, citrusfrugter og gulerødder.
2. Det samme gælder opvarmet mad. Køl hurtigt resterne ned, så holder de sig bedre. Flyt den varme mad fra gryden over i en mindre lukket beholder. Så snart den er dampet af, kan du sætte maden i køleskabet.
3. Opbevaring og emballage er vigtig for holdbarheden. Forkert emballage kan nemlig afgive uønsket kemi til din mad. Sørg derfor for at pakke madrester ind i den rigtige emballage, så holder den længere. Tjek altid plastikbøtter, fade, skåle, glas og for glas- og gaffelsymbolet – det viser, at emballagen kan bruges til at opbevare mad i.
4. Husk at aflæse og dosere mængderne, når du tilbereder maden. Specielt pasta og ris kan være svært at dosere. Men så snart du begynder at notere dig mængderne, får du hurtigt en bedre fornemmelse af, hvordan du kan justere mængderne, så de passer til portionerne – og så rester ikke ender i skraldespanden.
5. Hvis du har overskydende grøntsager i skuffen, er syltning en fantastisk måde undgå madspild og spice salaterne op. Råsyltning kræver næsten ingen forberedelser og konserverer dine råvarer, så de holder – selv uden for sæson. Prøv fx med rødløg, agurk, asparges eller gulerødder.
6. Rester af grøntsager og restpålæg fra fx skinke og spegepølsen kan ligeledes bruges til fyld på en lækker pizza, i en tærte eller til en omelet. Her sætter kun fantasien grænser!
7. Tørre rester af hvidt brød og rugbrød kan gemmes og laves til croutoner. Skær brødresterne ud i tern, tilsæt krydderier efter smag og varm dem i ovnen, indtil de er tørre. Brug nu de lækre brød-hapser til suppen eller i salaten.
8. Overmoden frugt som æbler, bananer, blommer, mango og pærer kan varmes i ovnen som dessert med lidt honning og mandler eller bruges til at bage en lækker frugt kage, eller tærte eller fryses ned og bruges i en smoothie.
Kilde: HelloFresh