Britney Spears får endelig sin stemme hørt.
Ved et retsmøde over telefonen med en dommer onsdag om formynderskabet over Britney, åbnede Britney endelig op og fortalte dommeren, at hun vil ud af formynderskabet, som hendes far, Jamie Spears, har over hende. Et formynderskab der blandt andet giver faren fuld kontrol til at varetage dele af hendes formue og hendes karriere.
“Jeg vil ud af formynderskabet uden at blive evalueret. I mellemtiden vil jeg have, at min terapeut kommer hjem til mig… jeg er ikke villig til at tage til Westlake (til sin terapeut red.) og blive ydmyget af paparazzi.”
Ifølge Britney skal hun gennemføre terapi to dage om ugen på “et af de mest udsatte steder” i Westlake, Californien. Britney stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor folk omkring hende tvang hende til at besøge et sted, hvor paparazzi altid var til stede og klar til at tage billeder.
“Jeg er ikke okay”
Ifølge NBC News hævdede Britney, at hun har været udsat for adskillige psykologiske evalueringer og medicinering samt at hun er blevet traumatiseret af sin far gennem hans kontrol over hendes liv. Hun fortalte retten, at hun ikke talte offentligt, fordi hun frygtede, at at ingen ville tro hende.
“Efter at jeg har løjet og fortalt hele verdenen, at jeg er okay og at jeg er glad… Jeg er ikke okay. Jeg er ikke glad. Jeg kan ikke sove. Og jeg er deprimeret”, fortalte Britney til dommeren.
Videre fortalte Britney, at hun gerne vil have børn og giftes, men det ikke er muligt under formynderskabet. Britney antydede, at hun mod sin vilje har fået lagt en t-stav i livmoderen og at så længe, hun er under formynderskab, er hun uden mulighed for at få den fjernet.
“Jeg har ret til at have de samme rettigheder som alle andre ved at skabe et barn og en familie.”
Under høringen sagde sangeren, at at hun ikke vidste, at hun kunne anmode om at få ophævet formynderskabet.
“Jeg har ikke gjort noget i denne verden for at fortjene denne behandling. Det er ikke i orden at tvinge mig til at gøre noget, som jeg ikke vil.”
“Folk skal høre, hvad jeg har at sige”
Sidst Britney udtalte sig i retten, var i 2019, og det var for lukkede døre, hvilket betød, at offentligheden ikke fik kendskab til Britneys udtalelser om formynderskabet. Under denne høring har Britney selv støttet op om en åben høring i håbet om at offentligheden og hendes fans ville få lov til at høre tingene fra hende og ikke fra hendes fars team.
“De har gjort et godt stykke arbejde med at udnytte mit liv. Så jeg føler, at det skal være et åbent retsmøde og de skal høre, hvad jeg har at sige.”