[single_post_category_name]

De 10 beauty secrets du skal kende til på din bryllupsdag

Indeholder reklamelinks

Hvis du skulle vælge et øjeblik for din makeup til at sidde lige i skabet, så ville din bryllupsdag sandsynligvis være den dag, du valgte. En makeup som både skal være svedfast, kamerasikker og vandfast – og som skal få dig til at ligne en million. Derfor er det ikke overraskende, at mange brude vælger professionel hjælp til at få lagt makeup på den store dag. Om du vælger at benytte en makeup artist eller selv lægger din makeup, så har vi her ti gode råd, der får din makeup til at spille.

1. Vær din egen største inspiration

Det er altid godt at finde inspirationsbilleder, så du og/eller din makeup artist ved, hvilket look du gerne vil have. Problemet kan være, at du finder billeder af mennesker med helt forskellige farver og træk i forhold til dig selv. I stedet er det en god idé, at du finder et billede af dig selv, som du virkelig godt kan lide og så kan du/din makeup artist identificere, hvad det nøjagtigt er ved det look, som får dig til at føle dig som dit smukkeste og indarbejde det i dit bryllupsdagslook.

2. Prioriter din hud

De fleste brude har for det meste minimum et par måneder til at planlægge deres bryllupper, og her er det vigtigt, at selvpleje – især hudpleje – bliver planlagt for den kommende brud. Nogle brude fokuserer så meget på makeup, at de forsømmer lærredet. Det er en fantastisk mulighed for at hjælpe med at få din hud i en tilstand, så din makeup sidder perfekt på den store dag. Det bedste du kan gøre for din hud, er at drikke meget vand. Det er rigtigt – du behøver ikke bruge hundreder af kroner  på fancy behandlinger; at drikke rigeligt med vand gør underværker for din hud. Derefter hjælper det også at komme ind i gode vaner som at peele regelmæssigt og fodre din hud med serum under din fugtighedscreme.

1. Creme: Clarins Hydra-Essentiel

2. Serum: Clarins Hydra-Essential Intensive Moisture Serum

3. Peeling: Ole Henriksen Transform Lemonade Smoothing Scrub

 

3. Gør ikke noget nyt i dagene før brylluppet

At kaste sig ud i ansigtsbehandlinger du ikke plejer at få eller prøve selvbruner/spraytan for første gang er ikke ting, du skal forsøge dig med lige før dit bryllup. For det kan gå grueligt galt og du kan ende med at din hud slår fuldstændig ud eller at din hud bliver helt skørt orange – og det var ikke just dét look, du gik efter vel? Bare hold dig til dine normale hudrutiner.

4. Øv dig!

Uanset om du har en makeupartist på dagen eller lægger din makeup selv, skal du sørge for at øve udseendet nok gange, så du er helt glad. Hvis du elskede det makeup-look, du havde under din prøveperiode, skal du fotografere det, så du ved præcis, hvad du skal gå efter på selve dagen.

5. Lav et touch-up kit

Det er praktisk at have et par ting, der er tilgængelige på dit bryllupssted, så du kan lave en hurtig touch up, hvis det er nødvendigt. Du har ikke brug for hele din makeuppung, men du bør pakke dette med: pudder, blotting papir, concealer, blush, læbepomade samt læbestift. Med blotting papir kan du fjerne overskydende olie fra huden, inden du påfører pudderet, der vil gøre din hud matteret. Med concealer og blush kan du let friske dit look op, mens læbepomaden er genial inden opfriskning af din læbestift, så farven ikke sætter sig i klumper.

1. pudder: Bare Minerals Bareskin Perfecting Veil 

2. blotting papir: Shiseido Oil-Control Blotting Paper 

3. concealer: L’Oréal Paris Cosmetics True Match Eye-Cream In A Concealer

4. blush: Clarins Joli Blush

5. læbepomade: Shiseido Protective Lip Conditioner SPF 10

6: læbestift: YSL Rouge Pur Couture Lipstick 

 

6. Undgå at bruge foundation med SPF

Du skal selvfølgelig bruge solcreme under din makeup som sædvanlig, men undgå at vælge foundation med SPF, da du desværre får det, der kaldes ‘flash back’ på dine fotos, hvor dit ansigt vil se meget lysere ud, end det virkelig er.

7. Undgå at spise for meget salt dagen før brylluppet

Dette lyder måske skørt, men masser af salt kan få dig til at holde på vandet i din krop, hvilket kan betyde, at du vågner med et ansigt, som både føles og er lidt oppustet. And we don’t want that.

8. Tjek din makeup med fotografen

Når din makeup er færdig, så bed din fotograf om at tage et headshot af dig, så du kan se, hvordan makeuppen ser ud på billeder. Du vil kunne se, om du har brug for mere blush eller mere concealer under øjnene.

9. Vær ikke bange for farve

Det er forbløffende, hvordan et outfit helt i hvidt som en brudekjole jo oftest er, kan få dig til at se bleg ud. Det suger bogstaveligt talt farve fra dig, så sørg for at bære nok bronzer og blush til at hjælpe dig med at se sund og frisk ud. Mange brude vil gerne have en neutral læbestift, men du skal også passe på med at vælge en for bleg læbestift, for når man bærer helt hvidt, kan du i stedet komme til at se lidt træt ud. Derfor vil en læbestift med en varmere tone end din egen læbefarve se godt ud.

10. Definer dine træk naturligt

Det er vigtigt at sikre, at dine øjenbryn og øjne er optegnet, så du får defineret dine træk. Men sørg for ikke at overdrive. For  fed en eyeliner ved øjet, får dine øjne til at se mindre ud og for optegnede øjenbryn kommer til at dominere for meget på billederne. Forsøg i stedet at lægge en smal linje lige ved roden af vipperne, så de fremhæves, men uden at det tager overhånd.

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide