Sommetider kan det være på tide, og andre gange slet ikke. Det er ikke given, at når børn kommer på eget værelse, at det forbliver sådan.

Det handler ofte om ønsker og drømme. Mange forældre ønsker bedre søvn, mens andre ønsker at få sin tosomhed tilbage, hvor man kan ligge sammen i sengen.  Andre kan slet ikke forestille sig at overflytte barnet til eget værelse. Alle ønsker er helt okay og meget vigtige! Det er så vigtigt, at I lytter til jer selv og ikke til omgivelserne.

Overflytning for bedre søvn

Nogle børn omkring 6-8 mdr alderen vågner ofte af små lyde (såsom det at man går i seng eller vender sig i sengen), andre af høje lyde (såsom snorken). Hvis du har et barn, som vågner let, er det værd at overveje, om det ville være federe for alle, hvis barnet kom på eget værelse.

Overflytning fordi I ønsker det

Denne overflytning er ofte den nemmeste, da man som forældre er klar på en helt anden måde. Når og hvis man ønsker at baby skal sove i egen seng og på eget værelse, er helt op til jer som forældrene. Men husk at I skal være enige.

Nogle babyer trives på eget værelse i en tidlig alder, mens andre slet ikke gør. Og intet er mere eller mindre almindeligt.

Selvfølgelig er der Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at sove i samme rum som baby  til baby er 6 mdr, grundet det at vi rent evolutionært har brug for hinanden, og at de fleste tilfælde af vuggedød sker inden for det første halve år. (Vi er indrettet sådan, at vi ser, hører og mærker hinanden bedre, jo tættere vi er på hinanden)

Evolution eller ej, så er det en naturlig mængde, som skaber et gennemsnit, hvilket vil sige, at mange gør det anderledes.

Men hvornår og hvordan ved vi, at det er tid for os? I kan spørge jer selv om de her spørgsmål:

– Sover i alle dårligt?

– Vågner baby af jeres lyde?

– Har I et inderligt og brændende ønske om at få baby på eget værelse?

Kan I nikke genkendende til de her spørgsmål? Så kan det være tid for jer. Det er svært at komme med en alder, da det meget sjældent er den samme for alle.

Men hvordan gør vi så?

I mange tilfælde gør man det bare. Og i mange andre tilfælde tager det en del tilvænning.

Man skal som udgangspunkt holde fast i sin gode putterutine. Man kan evt. gennem dagen fortælle barnet, at i aften skal barnet sove i sin egen seng. Man kan også gøre brug af pictogrammer.

Jeg er af den overbevisning, at det er bedst at blive på værelset, til barnet sover. Det skaber tryghed og nærvær. Dog skal det siges, at nogle børn bedre falder i søvn, hvis forældrene går ud fra værelset, men samtidig går lidt rundt og laver ting og sager, så barnet stadig kan høre sine forældre.

Husk! Hvis jeres barn bliver meget ked af det, så er det måske ikke tid.

Hvis ikke det fungere ved “bare” at lægge jeres barn på eget værelse, så kan I prøve at putte som normalt, og så, når barnet sover, rykke dem over i egen seng på eget værelse – dog skal I være klar på at stå klar! Hvis barnet vågner i løbet af natten, skal I nærmest stå klar, før barnet er begyndt at vågne, da det er vigtigt, at I er der for tryghedens skyld, så jeres barn ikke skal have en ubehagelig oplevelse på eget værelse. Barnet skal vide, at I er der, lige meget om de sover det ene eller det andet sted.

Når jeres barn så er trygt ved situationen, kan I begynde at putte dem i deres egen seng, på eget værelse.