ChriChris sommerfest i Christianes have

Vi fik endelig fejret vores seneste magasin, The Self-Care Issue, og vi holdt festlighederne hjemme i Christianes have. Det var lidt af et sats med omtanke for det danske vejr, der kan være ret omskifteligt, og det faktum, at Christiane nærmest kun lige var landet fra sin lange, lækre ferie. Men vi var heldige med vejret og med hjælp fra Craftsisters og Bows And Balloons fik vi forvandlet Christianes have, så vi kunne modtage vores gæster i festlige rammer, der lige tog temaet picnic til et helt nyt niveau. Det var et virkelig visuelt flot miks af de marrokanske tæpper, puffer og puder fra Craftsisters i stærke farver og så de elegante, hvide ballonkreationer fra Bows And Balloons.

NODA og Ish sørgede for, at ingen af vores dejlige gæster tørstede i solen, som skinnede gavmildt det meste af dagen, og de store zinkbaljer med de kolde drikkevarer indeholdt hurtigt flere isterninger end de delikate dåser med læskende indhold.

Og selvfølgelig havde vi også besøg af Kalles Kaffe, for who are we kidding – vi er addicted til kaffe. Heldigvis var vores gæster lige så koffeinhungrende som os, så Kalles Kaffe havde riiimelig travlt med at brygge latte, cortado, cappucino og vi skal komme efter jer til gæsterne i skyggen af Christianes store æbletræ, der var et lækkert læspot for den gavmilde sol.

Vi havde gjort os noget af et scoop med Chefmade, som havde teamet op med Metier, der leverede en out-of-this-world-frokost. Der var surdejsbrød med pisket smør, rå-marineret kulmule, stracciatella med tomater, glaserede gulerødder, brændt blomkål, dampet torsk og grillet baby fennikel. Er vi de eneste, der bliver helt sultne af at læse den menu??! Og hvis det ikke var nok, så serverede Metier også den lækreste dessert med syltede rabarber, hvid chokolade, syltede ribs og crumble. Vi var i hvert fald ikke overraskede over, at der blev spist op! Det var virkelig en eksklusiv oplevelse at have en restaurant-oplevelse i egen have.

Til minde om vores fantastiske sommerfest havde Hej Blomst sørget for at alle gæster kunne tage den fineste buket med hjem, som matchede de overdådige dekorationer, som de havde pyntet vores borde med. Det var virkelig den skønneste dag, og vi er virkelig glade for alle dem, der kom og var med til at fejre med os. Og tak til alle jer skønne læsere, der følger med og har taget så godt imod The Self-Care Issue!

Love from Team ChriChri

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Sommerlige kakaotoppe

Ingredienser:• 100 g. blødt smør • 150 g. Flormelis • 200 g. Blendet havregryn • 3 spsk. kakao • 2 spsk. stærk kaffe • rød

Bliver du manipuleret med?

Info: Stine Gram Kærlighedscoach Find mere info her: lovetalk.dk Instagram Facebook Har du prøvet det her? En veninde, kæreste eller kollega siger noget, der helt