Diverse

Derfor er feminin ledelse vejen frem

Isabelle Laurés og Erick Thürmer har sammen skrevet bogen “karriere med ånd og hjerte”, der grundlæggende handler om hvorfor, det er en klog beslutning og investering for de større, ældre virksomheder at have flere kvinder i bestyrelserne. Dette er især på grund af feminin ledelse, som har karakteristika som empati, kreativitet, lydhørhed og samarbejde. Vi har taget en snak med forfatterduoen om vigtigheden ved feminin ledelse og flere kvinder rundt om beslutningsbordet.


Hvorfor mangler der en bog som jeres? 

Vi har haft et langt samarbejde med så mange positive erfaringer, som vi havde ønsket nogle havde fortalt os – både kvinder og mænd har feminin ledelse iboende naturligt i sig. Sjælen og ånden leder os i den rigtige retning i karrieren på en let og nydelses fyld måde. Vi ønsker at hjælpe med at se mennesker og virksomheder blomstre på det menneskelige og på bundlinjen. Når tingene kan være sjove og lette, hvorfor så ikke dele det?

Bogen vil vække genklang hos nogle, og hos andre blot lyde skør. I dette protestantisk-grundtvigianske land har tro og spiritualitet i mange år haft barske vilkår, og det har nærmest været lig med socialt selvmål at bringe det på bane i selskabelig sammenhæng – for slet ikke at tale om erhvervsmæssig!

Så hvis nu ikke man bryder sig om at tale om spiritualitet, skytsengle og gudskraft, kan vi da bare kalde det noget andet. Mavefornemmelse – Intuition og Glæde! Og følelsen af at være på rette spor. Det er det samme universelle princip om skabelse med kærlighed, der ligger bag, uanset hvordan vi vælger at omtale det.

Bogen handler om, hvordan vi i langt højere grad, end vi umiddelbart forstår, selv er skabere af vores fremtid – ganske enkelt gennem tanker og følelser, og samklang med universet. Om hvordan du skal mærke med hjertet fremfor med hjernen og gå derhen, hvor det føles rart at være og hvor du skaber med entusiasme.

 

Hvorfor er det vigtigt ifølge jer med flere kvinder i bestyrelserne?

Diversitet giver bedre løsninger.

 

Hvordan spiller spiritualiteten ind og hvorfor er den en vigtig del?

Mange kvinder (og mænd) har naturlige evner til at forstå sammenhænge følelser og større sammenhænge, som giver mening i bestyrelserne. Mange kvinder leder godt, fordi de har evne til at mærke, hvad der foregår på et dybt plan, og de er gode til at vende problematikken hurtigt og få den løst inden den bliver til et konkret problem.

Erick har set det igen og igen i sin mands dominerede værktøjsbranche at kvinder forebygger problemerne og udfordringerne. I øvrigt er kvinder meget stærke følelsesmæssigt – de mærker følelser og stemninger, samtidig med at de kan arbejde i dem og “løse dem”. Så man undgår stress og udbrændthed hvis man lytter mere til kvinderne.

 

Hvad er det femininledelse kan bidrage med og skal den være den styrende kraft?

Vi har i mange århundrede haft et patrikialt system, der ikke udviklede menneskelige kompetencer – og det skaber måske resultater, men mennesker blev brugt op og familien skilt. Vi mener, at feminin ledelse og maskulin ledelse er hinandens partnere. De står godt til hinanden og er afhængige af hinanden for at skabe det fulde potentiale for menneskers karriere og for virksomheder.

 

Hvad håber I, at læseren vil opnå med jeres bog? 

Selvaccept og konkrete værktøjer, der revolutionerer karrieren og glæden ved karrieren. Det kan give en selvforståelse af, at du er et helt menneske, der kan langt mere, end du aner, hvis bare du gør det, du i virkeligheden er. Vi håber også, at bogen hjælper dig til at finde dit egentlige livsformål. Særligt hvis du føler, at du bare tramper afsted i hamsterhjulet. Bogen handler om at turde drømme stort og hvordan opfyldelsen af ens inderste ønsker ikke blot er et egoistisk behov, men samtidig kan være til gavn for familier og venner – men også omgivelserne. Bogen giver læseren en tiltro til, at livets kolbøtter og pletvise kaos, fører en netop derhen, hvor det er meningen, at du skal hen – og du skal blot turde tro på sine drømme.

 

Er bogen primært henvendt til kvinder? 

Bogen er henvendt til mennesker, unge til ældre. Og når vi taler om feminine energier, er det ligeså vel de feminine kreative energier, som mænd mestrer til fulde.

 

Hvilke konkrete værktøjer kan læseren se frem til at få i bogen? 

Denne bog viser vejen til den magi, som der ligger i vores (for mange i hvert fald) lidt for leverpostejsfarvede hverdag – vi skal bare give den lov til at udfolde sig. Mange finder først frem til spiritualiteten og troen, når man går igennem en livskrise. Man ser først lyset, når man står i mørket og famler. Denne bog viser vejen til vejen.

I bogen lærer man at mærke sjælen, at bede og tilgive  og identificere mønstre, der blokerer ens karrieremæssige fremskridt og hvordan man bryder de mønstre.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *