ChriChri-Scopes – dit månedlige horoskop!
Vores horoskoper er lavet af den clairvoyante astrolog og coach Lykke Larsen. Lykke er chefredaktør på kvindetid.dk, hvor hun skriver om astrologi og laver personlige årshoroskoper ud fra dit fødested- og tidspunkt. Synes du også, at det kunne være sjovt med et personligt årshoroskop, kan du se mere her.
VÆDDER
Du kan udvide dit netværk og vennekreds i denne måned. Du vil møde spændende mennesker, under aktive arrangementer. Det er derfor en god ide, hvis du er ekstra social og udadvendt. Du når langt med et åbent sind, og det gør også en masse godt for din selvtillid. Sæt pris på dig selv og dine mange ressourcer.
KÆRLIGHEDSHOROSKOP
Det bliver en dejlig måned, når det kommer til kærlighed og parforhold. Hvis du er single, kan en meget tiltrækkende flirt dukke op, hvilket er lige hvad du trænger til. Hold dig ikke tilbage men tag en chance. Er du i et forhold så sørg for, at I får kommunikeret. Læg fælles planer og del drømme om fremtiden, det knytter jer tæt og sikrer, at I forbliver inspireret og dedikeret til hinanden.
Din bedste veninde er: Vandbærer
Din bedste flirt er: Skorpion eller Løve
TYR
Alle former for projekter og kreative opgaver kommer godt fra start. Du få lettere end ellers succes med det, du kaster dig ud i. Du trives på dit daglige arbejde, hvor tempoet generelt er højt, men det passer dig godt lige nu. Der er positiv fokus på din karriere, så gør en status og se, om du er på rette vej.
KÆRLIGHEDSHOROSKOP
Er du i et forhold, er der mulighed for romantik og dejlige stunder. Det kræver dog, at du løfter blikket fra dit arbejde og ser din partner. Planlæg de intime stunder, så tiden ikke kun går hverdag og travlhed. Har du ikke en partner, men ønsker det, så er det en af de måneder på året med de bedste muligheder. Vær selv udadvendt og opsøgende, så du ikke spilder de gode tendenser.
Din bedste veninde er: Løve
Din bedste flirt er: Jomfru eller Tvilling
TVILLING
Det kan være svært at finde en god balance mellem job og familie. Der er bud efter dig fra mange sider, og det er mange gange dig, der skal have overblikket og være den, der tager initiativ. Heldigvis har du masser af energi, så med god planlægning når du det hele. Kast dig ud i flere kreative projekter.
KÆRLIGHEDSHOROSKOP
Diskussioner kan opstå mellem dig og din partner, da du ikke er meget for at dele beslutningerne. Du er ikke helt så fleksibel, for du ved jo, hvad der er bedst. Samtidig er du hurtig til at sætte ting i gang og udføre ændringer. Det er en god ide at lytte mere. Hvis du ikke har en partner, er der muligheder for at ændre på dette. Du tiltrækkes mest af det ydre lige nu, same en god energi.
Din bedste veninde er: Jomfru
Din bedste flirt er: Løve og Skorpion
KREBS
Du er hurtig til at opfatte og lære nye ting. Derfor er der heller ikke mange opgaver, du ikke kan løse. Samtidig finder du let kreative løsninger. Andre vil komme til dig for at få gode råd, men det er vigtigt, at du også fokuserer på dig selv og dine egne behov. Familien er ekstra vigtig for dig i denne måned.
KÆRLIGHEDSHOROSKOP
Der er masser af kærlighed og harmoni på hjemmefronten. Du og din partner trives i det daglige, og I hygger jer med diverse arrangementer og boligprojekter. Du er særlig charmerende og tiltrækkende, og det bemærkes. Er du single, så sæt fokus på dine værdier. Det er vigtigt, at du og en potentiel partner er enige om de basale ting, tiden er ikke inde til for mange kompromiser. Er det på plads, så kast dig ud i det.
Din bedste veninde er: Skytte
Din bedste flirt er: Fisk og Krebs
LØVE
Du må gerne være lidt egoistisk i denne måned. Tillader du at sætte dig selv først, vil du opnå mange spændende resultater og komme i mål med noget, du længe har ønsket dig. Du er god til økonomi, og du kan skabe dig en ekstra indtægt i form af en besparelse eller en ekstraordinær mulighed.
KÆRLIGHEDSHOROSKOP
Du har en stærk energi, og den både tiltrækker og skræmmer andre. Er du single, skal du have en partner med substans, du kommer til at sorterer lidt i mulighederne, det er nemlig langt fra alle, der er gode nok. Husk på, du kan godt tillade dig at være kræsen. Har du en partner, vil du blive forkælet og selv ønske at gøre noget ekstra ud af hverdagen og jeres tid sammen. Brug gerne lidt penge på en skøn date eller to.
Din bedste veninde er: Stenbuk
Din bedste flirt er: Vædder og Stenbuk
JOMFRU
Der er fuld fart på, og du får meget fra hånden. Der vil ikke være meget tid til afslapning før sidst på måneden, men her vil du også trænge til det. Et godt overblik giver dig ro, og er en nødvendighed for succes. Vær selektiv med, hvad du siger ja til, du vil nemlig ikke have energien eller lysten, når det kommer til stykket.
KÆRLIGHEDSHOROSKOP
Det er uden tvivl dig, der sætter dagsordenen. Tingene bliver på din måde, men lige nu vil din partner også være tilfreds med dette. Husk dog også at lytte til dennes behov og ønsker, så det ikke giver problemer i længden. Har du ikke en partner, kan der opstå flirts i hverdagen. Du er aktiv og udadvendt, derfor møder du også nye mennesker og eventuelt en potentiel partner. Du skal dog stoppe op og lægge mærke til denne først.
Din bedste veninde er: Tvilling
Din bedste flirt er: Vandbærer og Skytte
VÆGT
En meget spændende måned venter med masser af nye muligheder. Du hviler godt i dig selv, og din energi stiger jo længere hen på måneden, du kommer. Du kan med held begynde på nye projekter, men husk også at færdiggøre nogle og prioriter dem, du får mest gælde af arbejde på.
KÆRLIGHEDSHOROSKOP
Du er særlig god til at kommunikere i denne tid, derfor, er der noget usagt eller udfordringer mellem dig og din partner, så tag fat på det nu. I har mulighed for at føre jeres forhold til et nyt og bedre niveau. Du tiltrækker en potentiel partner med din charmerende udstråling. Du skal bare fokusere på at holde fast i dine egne værdier, så du ikke bliver revet med og ender med at gå på kompromis.
Din bedste veninde er: Tyr
Din bedste flirt er: Tvilling og Vægt
SKORPION
Alle former for samarbejde vil blive succesfuld, når det er dig, der leder og er den endelige beslutningstager. Sæt dig nye mål for resten af året, du får mange gode muligheder, som du kan fører ud i livet. Der skal være tid til at netværke, det er nemlig her, du får de gode ideer og inspiration.
KÆRLIGHEDSHOROSKOP
Er du single kan en hemmelig flirt udvikle sig meget hurtigt, hvis du tillader det. Der er mulighed for intimitet og romantik, hvis du selv er åben over for det og indstillet på at flirte lidt. Har du en partner kan du glemme denne lidt, hvilket ikke er godt for jeres forhold. Er du opmærksom og vælger at yde en indsats, kan kærligheden dog blomstre, og I kan få en særdeles dejlig måned.
Din bedste veninde er: Fisk
Din bedste flirt er: Fisk og Vandbærer
SKYTTE
Hvis du er interesseret og målrettet, kan du få et nyt job. Begynd at søge med det samme, så vil tingene falde på plads ved månedens afslutning. Brug tid sammen med gode veninder, det giver dig ny energi med vil også være det ”helle”, du har brug for i en travl hverdag. Selvforkælelse er også vigtigt!
KÆRLIGHEDSHOROSKOP
En dejlig måned venter, hvor du og din partner vil være på bølgelængde og enige om det meste. Det er dog dig, der er mest aktiv, og det kan være svært for din partner at følge med. Sørg for, at I får afstemt jeres behov og ønsker. Er du ikke i et forhold, så hør dine venner, om de ikke kan sætte dig op med en blind date. Det kan godt betale sig at tage den chance, for det kan fører til kærlighed.
Din bedste veninde er: Vægt
Din bedste flirt er: Vægt og Tyr
STENBUK
Når du sætter dig noget for, så kommer det også til at ske. Selvom du er træt efter lang tids hårdt arbejde og udfordringer, finder du alligevel energien til at komme i mål med det, du ønsker. Du har mange gode ressourcer, men hold dig ikke tilbage fra at spørge andre om hjælp og råd, de skylder helt sikkert et par tjenester.
KÆRLIGHEDSHOROSKOP
Sæt kærligheden på dagsordenen, og har du drømmen om en partner, så hold dig ikke tilbage. Der er i denne måned en særlig fokus på området for forhold og romantik. Du må du og tale med andre, skabe nogle venskaber og se, hvor det fører hen. Har du en partner, kan du stort set bestemme, hvordan jeres forhold skal udvikle sig. Få talt sammen og skab nogle drømme, som I begge inspireres af.
Din bedste veninde er: Vædder
Din bedste flirt er: Skytte og Stenbuk
VANDBÆRER
Det eneste der kan holde dig tilbage, er dig selv. Hvis du tvivler på dine projekter, beslutninger eller dig selv, kommer du ikke langt. Du har mange spændende muligheder, så med et åbent og positivt udsyn, er der stort set ikke noget, der kan stoppe dig. Nogle nye og spændende veje vil åben sig op for dig.
KÆRLIGHEDSHOROSKOP
Det er vigtigt for dig, at der er harmoni mellem dig og din partner. Du orker ikke diskussioner eller gniderier, så går du hellere på kompromis. Du skal dog også sætte grænser, hvis denne ikke opfører sig som om, du har nogle. Er du ikke i et forhold, så er det muligt at lave om på dette, hvis du er åben og udadvendt. Tak også ja til de invitationer du får, selvom du ikke i første omgang har lyst, du møder spændende mennesker.
Din bedste veninde er: Skorpion
Din bedste flirt er: Tyr og Vædder
FISK
Da du ikke er bange for at prøve noget nyt eller kaste dig ud i noget uventet i denne periode, sker der også en masse spændende. Du ser kreative løsninger og holder af at diskutere med andre, på den gode måde. Du kan udvide dit netværk og få nogle kontakter, der vil gavne dig på den lange bane.
KÆRLIGHEDSHOROSKOP
Du og din partner kan få mange gode stunder, da I begge er i stand til at fokuserer på hinanden og give plads. Der skal ikke ske noget hele tiden, for det er i roen og de stille øjeblikke, I kommer endnu tættere på hinanden. Er du single, så giv udtryk for dine ønsker, når du møder en potentiel partner. For dig er det vigtigt, at der er rene linjer, og du ikke forsvinder væk i en forelskelse, der måske ikke bliver forstået.
Din bedste veninde er: Krebs
Din bedste flirt er: Krebs og Fisk