Min forståelse af hvad selfcare kan være, har i allerhøjeste grad ændret sig, siden jeg blev nogens mor. Før jeg fik børn var min kalender fyldt til randen. Ikke kun med aftaler med venner og veninder, men så sandelig også med tider hos diverse skønhedsprofessionelle rundt omkring i København. Jeg fik sat vipper på den ene dag, lakeret negle den næste, så var der frisørtiden efterfulgt af de nødvendige toninger og jeg skulle også have farvet mine bryn, der ellers gør, hvad de kan for at gå i et med det tapet, som min hud udgør. Og hver gang jeg lå i en behandlerstol, så fik jeg mig en bette lur – komplet uanfægtet af, at jeg havde sovet 9 timer i løbet af natten. Og det er bestemt ikke fordi, jeg skal synge den klassiske sang om, at man ikke kender til træthed, før man har haft spædbørn, for jeg er så udmærket klar over, at folk uden børn også er trætte – men der må jeg være ærlig og indrømme, at det lavede jeg simpelthen bare ikke nok til at være. Men en lur det fik jeg nu alligevel.

Weekenderne før børn brugte jeg på at tvinge mig selv til at sove længe, for selvom jeg var ung, så var jeg ingenlunde ung nok til at stå tidligt op og gå sent i seng samme dag. Så gik resten af dagen med at have det lækkert og føle mig presset over at skulle nå at hoppe i diverse butikker for at finde aftenens kluns, og samtidig have tid til at få farvet øjenbrynene og lagt fugtmaske. Selve lørdag aften bød som regel enten på at dele tre flasker vin med min skæggede halvdel og blive skide-uvenner over reglerne i BezzerWizzer eller at være afsted til en eller anden fest eller begivenhed, hvor jeg kunne udfordre de eksisterende rammer for, hvor latterlig to glas vin og et shot kan gøre en..

Nu er jeg mor til to og mit liv er edderbrandsparkeme ikke længere fyldt med uendelige mængder vin i weekenden og aftaler i løbet af ugen, der skal få mig til at se frisk, ung og velplejet ud – selvom jeg ved Gud trænger til begge dele nu mere end nogensinde før. Jeg er på barsel med mit andet barn og min kalender er tom! Og bevares, jeg kunne da nemt skyde lidt af skylden på den der pandemi, som vi alle kender alt for godt, men det ville simpelthen ikke være fair. For selv hvis resten af verden styrtede rundt til frisører, negledamer, bryneksperter og på cocktailbarer i ren vildelse – ja så ville jeg stadig sidde herhjemme og forsøge at mase min mås endnu fladere end jeg allerede har gjort. Der er en baby, der skal have mad, en tre-årig der skal hentes og bringes til institution, en virksomhed der skal plejes og jeg skal gerne spare en smule på kræfterne i løbet af dagen, så jeg har bare et minimum af overskud, når vi rammer kl. 20 og den står på dobbeltputning for fulde hammer. 

Men selvfølgelig skal der også være tid og plads til, at jeg ikke glemmer mig selv fuldstændig midt i slyngevugger og Gurli Gris-madkasser. Og det er der også, det ser bare noget anderledes ud end det gjorde for 3 år siden. Det føles nu som det rene svir for mig at snige mig afsted alene mod supermarkedet søndag morgen, og jeg synger højt og hæsligt hele vejen derhen i bilen og render lalleglad rundt mellem reoler med toiletpapir og dåsemad. For så er jeg for en gangs skyld bare mig, og det er ganske pragtfuldt. 

Forrige uge var jeg til det halvårlige tjek hos den lokale tandlæge, og midt i en hvinende tandrensning faldt jeg simpelthen i søvn. Så lå jeg der med åben mund og snorkede til stor underholdning for tandteknikeren, der efterfølgende roste mig for mit gode sovehjerte. Det føles måske nok lidt ufortjent at få ros for at kunne sove – men jeg siger aldrig nej til ros. Hele vejen hjem i bilen sad jeg og kørte tungen henover mine glatte bisser og følte at jeg netop havde afsluttet et længere spaophold. Og så kan det da godt være, at der ikke er mange ansigtsbehandlinger i sigte lige med det første, men hvad gør det, når jeg kan få samme fornemmelse ved at få fjernet plak og tandsten. 

Der er for mig ingen tvivl om, at det er vigtigt at passe på sig selv og hinanden i forælderskabet, så man ikke vågner op, når børnene er store og finder ud af, at man efterlod sig selv og alt det man engang var i 2018. Men selvforkælelse kan heldigvis være mindre tidskrævende end mine ugentlige ture til diverse behandlere. Jeg er personligt et simpelt menneske, og der skal ikke meget mere til end en aften, hvor fjernsynet ikke bliver tændt efter putningen og tiden i stedet bliver brugt på at føre en helt reel samtale med det menneske jeg kan lide så meget, at jeg valgte at lave to ekstra mennesker til jordkloden sammen med ham. Eller en køretur, hvor begge piger falder i søvn i hver deres autostol på bagsædet, og der for en kort stund ikke skal sendes Ostehapser og iPads om på bagsædet i et væk og vi i stedet pludselig kan sidde og holde i hånden henover gearstangen. Den rigtige gearstang forstås det. Eller bare 30 minutter alene på badeværelset, hvor en anden underholder mine børn, således at jeg kan lægge en bette øjenmaske, køre en børste gennem håret og for en gangs skyld nå alle trinene i min hudplejerutine uden at et barn hamrer på badeværelsesdøren som var den indgangen til et lukket Leo’s Legeland. 

Velvære og selvforkælelse fås i mange forskellige pakker, og jeg kan sagtens sætte pris på en tur alene ud at handle ind til pølsehorn med ketchup, indtil det igen bliver mere overskueligt og realistisk for mig med weekendophold, gåture uden barnevogn, spabehandlinger og lange nætter med champagne i glasset.