3 gode grunde til at du skal lave en fremtidsfuldmagt

En sund livsstil betyder alverden for både vores mentale og fysiske helbred. Desværre har vi ikke kontrol over alt, hvad livet udsætter os for. Når du opretter en fremtidsfuldmagt, tegner du grundlæggende en forsikring – en forsikring, der betyder, at du kan træffe beslutninger nu som gælder, hvis du en dag ikke længere kan tage vare på dig selv. 

Hvad er en fremtidsfuldmagt?

En fremtidsfuldmagt er, som navnet antyder, en fuldmagt der gælder i fremtiden. Som det er med forsikringer, er der dog ingen garanti for, at du nogensinde får brug for den – men den er yderst god at have, hvis du alligevel en dag skulle få brug for at “indløse” den.

Det er altså en forsikring, som ikke bare gavner dig, men i allerhøjeste grad også dine nærmeste. Det er nemlig i en fremtidsfuldmagt, at du kan bestemme, at udvalgte personer – eksempelvis din partner, din søn eller en god ven – skal varetage dine interesser, hvis du pludselig ikke kan det selv længere. På den måde kan fremtidsfuldmagten sørge for, at du ikke bliver umyndiggjort.

Det, der adskiller fremtidsfuldmagten fra andre fuldmagter er, at den kun træder i kraft, hvis du ikke kan passe på dig selv længere. Årsagerne kan være mange, men er ofte aldersrelateret sygdom, såsom demens, eller hvis du skulle blive udsat for en invaliderende ulykke. I sådanne tilfælde er der sjældent mulighed for at oprette en fuldmagt eller fremtidsfuldmagt – ligesom man heller ikke opretter en bilforsikring, når bilen først er totalskadet.

Fremtidsfuldmagten giver dine nærmeste mulighed for at tage sig af dig og dine interesser. Det giver tryghed for både dig selv, men fjerner også den magtesløshed, pårørende ellers ofte oplever, hvis uheldet er ude. Man må antage at ens nærmeste kender én bedre end myndighederne og ved, hvad der er bedst i situationen.

3 gode grunde til at lave en fremtidsfuldmagt

1. Træf beslutningen, mens du kan

En fremtidsfuldmagt laves og underskrives, mens du stadig er ved dine fulde fem, så at sige. Det betyder selvsagt, at du på tidspunktet for oprettelsen af fremtidsfuldmagten træffer de mest hensigtsmæssige beslutninger for dig selv, fordi det er dig, der vælger, hvem der skal forvalte din formue og aktiver.

 

2. Undgå umyndiggørelse og værgemål

Hvis du en dag ikke kan varetage dine interesser og ikke har lavet en fremtidsfuldmagt forinden, kan ingen af dine nærmeste underskrive eller handle på dine vegne. I det tilfælde vil myndighederne typisk vurdere, at du skal umyndiggøres og skal under værgemål. Når det sker, er det værgemålsloven der bestemmer, hvordan din formue skal forvaltes.

 

3. Beskyt dine interesser 

De fleste har både personlige og økonomiske interesser i at bestemme, hvem der kan handle på egne vegne. Det er rent ud sagt et spørgsmål om tillid. Du kan vælge én eller flere personer, du har tillid til, som hver især kan varetage forskellige områder. Disse personer kender dine personlige præferencer. Det gør myndighederne ikke.

 

Sådan gør du

Du kan oprette din fremtidsfuldmagt på 10 minutter online på Legaldesk.dk. Her sørger holdet af sagsbehandlere for at få din fremtidsfuldmagt tinglyst, hvorefter du skal underskrive den med NemID. Er du fritaget for NemID, kan dette også lade sig gøre, dog er processen lidt anderledes i det tilfælde. Til sidst skal fremtidsfuldmagten vedkendes foran en notar – og herefter er dokumentet gyldigt og vil først træde i kraft, hvis det en dag skulle blive nødvendigt.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet