[single_post_category_name]

Den ultimative guide til ansigtsmasken for dig

Indeholder reklame

Fugtmasker, lermasker, sheet masker, peel off masker. Der findes mange forskellige masker, som alle har hver deres kvalitet, så hvilken skal du vælge? Det kommer helt an på, hvad du gerne vil have, at masken skal hjælpe din hud med – og måske du skal have flere forskellige ansigtsmasker i dit beauty arsenal? Ansigtsmasker er nemlig en virkelig intensiv og plejende måde at behandle din hud på, og vi tør godt love, at du hurtigt bliver hooked på at smække en lækker maske på og få et boost velvære – men husk at en maske optimalt kun skal bruges mellem 1-2 gange om ugen. Vi guider dig her gennem de mange forskellige ansigtsmasker, så du kan finde det perfekte match til din hud og fokuspunkt.

 

Sheet masker

De er sjove med det ansigtsformede ark, men virker de? Svaret er ja! Sheet masker stammer oprindeligt fra Korea og no wonder at de er blevet så populære verden over. Det er en virkelig intensiv måde at opnå resultater på, da en sheet maske forsegler din hud med ingredienserne, hvilket ikke giver din hud andre valg end at optage alle de gode ingredienser. En sheet maske kan kun bruges 1 gang.

 

Fugtmasker

Navnet siger lidt sig selv, for en fugtmaske tilfører din hud et fugtboost uden lige. Derfor er fugtmasken det perfekte valg, når din hud her i vinterens kulde trænger til fugt. En fugtmaske kan du med fordel bruge 2 gange om ugen. Nogle fugtmaske kan du sove med, så masken virkelig får lang tid at arbejde i.

 

Ler- og muddermasker

Hvis du har fedtet eller kombineret hud, så vil en ansigtsmaske med ler eller mudder være et godt match til dig. Ler og mudder har nemlig den egenskab, at det absorberer den overskydende olie fra huden og renser den i dybden. Med det in mente skal du heller ikke lade en mudder/lermaske sidde for længe på huden, for den SUGER virkelig fedt og urenheder ud af huden, og det må den ikke gøre alt for længe. Når din ler/muddermaske begynder at skifte farve, så skal du til at tage den af igen. Husk også at din hud skal være helt ren, så den er klar til den bearbejdning som masken går ind og laver på huden.

 

Peel off masker

En peel off maske er masken til dig, som har tendens til tilstoppede porer og hudorme. Masken skal kun bruges der, hvor der er behov, for eksempel på næsen eller i T-zonen, da en peel off maske godt kan være en hård omgang for huden, da den hiver urenhederne ud af huden. Når du påfører peel off masken vil det være et flydende produkt, som størkner på huden, så du herefter kan trække den forsigtigt af igen.

 

Skrubbemasker

En skrubbemaske skal du bruge 1-2 gange om ugen, og ikke mere. En skrubbemaske fjerner døde hudceller og bringer gløden frem i dit ansigt, da de små korn peeler hudens yderste lag. Det kan godt være ret fristende at skrubbe løs på huden, men faktisk skal du skrubbe ret blidt – de små korn skal nok gøre deres job! Hvis du skrubber alt for hårdt, skaber du nemlig mikroskopiske ar i huden, og det er jo ikke ligefrem dét, som du gerne vil opnå efter en god skrubbemaske.

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide