Dette indhold er sponsoreret
Nu hvor december og julen er ved at nærme sig, så ved vi alle, hvad der følger med. Det store julegaveræs som vi alle mere eller mindre frivilligt bliver en del af op til juleaften. Det er meget forskelligt, hvordan man har det med julegaver og den for mange meget materielle højtid. Mange elsker det, men for en stor del er det også en enorm stressfaktor.
Det er dyrt at købe gaver, og det kan være rigtig svært at finde de helt rigtige gaver til dine kære. Derfor har vi her forsøgt at gøre det lidt lettere ved at samle nogle ideer til, hvordan du kan gribe gaveindkøbet an.
Større er ikke altid bedre
I nogle familier bliver gaveræset en ren konkurrence om, hvem der kan give de dyreste gaver. Men ofte er det faktisk ikke de dyreste gaver, der er de bedste. Personlige gaver fra lokale butikker, som du har lagt mange tanker bag, kan ofte være en meget bedre gave end noget kæmpe stort og dyrt. Det kan være en særligt stor overraskelse, hvis du giver noget, som dine kære ikke engang selv vidste at de manglede. Det er den bedste gave.
Du finder nemmest denne type gaver ved at være opmærksom hele året rundt. Hver gang du noterer dig noget, som de mangler, eller de synes er fint, så skriv det ned. På den måde har du til december en lang liste af gode, personlige gaver at vælge imellem.
Giv hjemmelavede gaver
En anden måde at komme udenom priskonkurrencen i familien, er ved at aftale at i alle giver hjemmelavede gaver. Med hjemmelavede gaver handler det nemlig ikke længere om pris men i stedet om, hvorvidt du har lagt tid og kræfter i gaven.
Det er dog vigtigt med hjemmelavede gaver, at i har aftalt det på forhånd. Ikke alle vil blive lige glade for en hjemmelavet gave, hvis de forventer noget stort og dyrt fra deres ønskeseddel. Foreslå det derfor altid i god tid til de personer, som du bytter gaver med.
Gå på tilbudsjagt
Uanset hvilke gaver du vælger at give til dine kære, så bliver december altid en dyr måned. Derfor kan det være en rigtig god idé at gå på tilbudsjagt. Hvis du er ude i god tid, kan du benytte dig af de store tilbudshøjtider i november måned som Singles Day og Black Friday. Det tager intet fra gaven, at den er købt på tilbud, så giv den bare gas.
Det er dog vigtigt at huske på, at selvom december og julen er fuld af hygge og samvær, så er den også stadig fyldt med alle de sædvanlige hverdagsting som arbejde, fritidsaktiviteter og lignende. Derfor er der heller ingen, der kan fortænke dig i at tage den nemme løsning nogle gange og bare vælge det øverste på ønskelisten. Julen skal ikke handle om stress og jag, så derfor skal du finde en model, der passer ind i dit liv.