Tanqueray Gin lancerer duftbaseret cocktailkort

Der er næsten ikke noget, der kan fortælle historier som dufte. Din ekskærestes parfume stikker i hjertet. Frisk gran dufter af jul. Og nyslået græs emmer af sommer. For at sætte fokus på sin egen historie, og på de udsøgte aromaer en flaske Tanqueray Gin indeholder, lancerer det verdenskendte ginmærke nu en sensorisk baroplevelse, de har valgt at kalde Tanqueray Top Notes. Konceptet kan du opleve på Nimb over to weekender i november.

Med sit omhyggelige botaniske udvalg har Tanqueray defineret gin-genren siden 1830. Og nu er de kommet på en ny sjov og innovativ måde at præsentere deres historie og håndværk på. Tanqueray Top Notes er en sensorisk baroplevelse, der har som mål at sætte fokus på de udsøgte aromaer og den unikke smag, en flaske Tanqueray Gin indeholder. Konceptet er blevet til i samarbejde med det nordiske duftmærke Muro Scent og den eksklusive cocktailbar Nimb i København.

Over to weekenden i november har Nimbs dygtige bartendere og dufteksperter fra Muro Scents forvandlet tre eksklusive Tanqueray-cocktails til skræddersyede dufte. Det betyder, at gæsterne kan bestille cocktails på baggrund af, hvad deres næse finder mest interessant.

Helt lavpraktisk fungerer det på den måde, at man i stedet for et klassisk cocktailkort, får duftprøver ned til sit bord. Duftprøverne er placeret under glasklokker og bliver præcenteret på en træbakke. Når gæsterne er klar, løfter bartenderen klokkerne, så gæsterne har mulighed for at træffe et valg, der 100% er styret af deres næse. Ambitionen har været at fange de essentielle noter og aromaer, som hver cocktail indeholder, hvad enten det er citrus, vanilje, timian eller andre urter, krydderier, blomster eller frugter.

”Dufte fortæller historier og frembringer spontane følelser, som tit bliver lidt mudrede, fordi vi er vant til at tillægge det, som vi ser stor værdi. Jeg synes det her koncept er vildt interessant, fordi det i høj grad inviterer os til at stole på vores intuition og følelser. Når man kombinerer det med de fantastiske rammer, de kan tilbyde på Nimb, er jeg ikke et øjeblik i tvivl, om af gæsterne kommer til at gå derfra med en helt unik oplevelse. Og så er det første gang man kan prøve noget lignende her i Danmark, så det er jo i sig selv ret spændende,” siger Guri Rime, C&E Manager Diageo Nordics.

 

Nordisk tendens

Tendensen med aperitifs har fået godt fat i Norden de seneste år, og her har gin uden tvivl været den store stjerne i spirituskategorien. Men i takt med at interessen stiger, bliver den almindelige forbrugere også mere og mere vidende, krævende og kræsen, når det kommer til smag. Tanqueray har med sin premium-gin og sin ikoniske flaske, der er formet som en cocktailshaker, sat standarden for gin i næsten et århundrede. Og i en tid, hvor kvalitet og håndværk er nøglen til den kræsne forbruger, er den et sikkert valg, hvis man er til gin.

Som en krølle på halen har Tanqueray i samarbejde med Muro Scent også udviklet tre forskellige duftlys, der er skabt på baggrund af de aromaer, man finder i Tanqueray Flor de Sevilla, Tanqueray No Ten og Tanqueray Rangpur. Duftlysene koster 495 kr. stk. og kan købes på Nimb.

 

Tid:

12 -14. november fra kl. 16.00 til 20.00

19 – 21. november fra kl. 16.00 til 20.00

 

Pris:

Tanqueray Top Notes-menuen består af 3 forskellige cocktails.

Hver enkelt cocktail koster 145 kr.

 

Hvis man vil opleve alle tre cocktails, kan man bestille The Tanqueray Top Notes Experience, der koster 400 kr./per person. Ud over de tre cocktails indeholder menuen også røgelsespapir med duftene, som man kan tage med hjem.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet