Findes der egentlig noget bedre at få varmen på efter at have tilbragt tid ude i kulden end en dampende varm kop kakao toppet med rigelige mængder flødeskum og/eller skumfidusser. Det skulle da lige være denne deluxe udgave af varm kakao, der giver et lille hint af ekstra selvforkælelse på de kolde dage og aftener.
DET SKAL DU BRUGE (1 person)
40 ml Baileys Espresso Creme
240 ml mælk
40 g mørk chocolate (60%)
1/2 tsk kanel
1/4 tsk allehånde
1/8 tsk muskatnød
Fløde til flødeskum
Pynt
Kanelstang
Evt. flødeskum (who are we kidding? lots and lots of flødeskum!)
SÅDAN GØR DU
Varm mælk, chokolade og alle krydderierne op i en lille gryde. Rør det hele godt sammen med et piskeris, indtil det begynder at boble.
Hæld Baileys Espresso Creme i din yndlingskop, og tilsæt den varme chokolade, inden du rører det hele sammen.
Til sidst topper du med flødeskum, drysser med lidt kanel og pynter med en kanelstang.