Brug dine skyggesider positivt

info

 

Christina Wichmann Rosenkvist har en kandidat i Psykologi og Informatik, og er uddannet Business- og Life coach.

Til daglig arbejder Christina i sin egen virksomhed som digital kreatør og coach.

Du kan følge Christina på Instagram under navnet @christinawr eller se mere til hendes arbejde på  https://www.christinarosenkvist.dk/

 

Hos ChriChri elsker vi at læse og lære om selvudvikling, hvordan vi kan bryde dårlige vaner og hvordan vi kan skabe forandring i vores liv. Derfor er vi superglade for, at vi har teamet op med coach Christina Wichmann Rosenkvist, som fremover vil guide dig til netop dette her hos ChriChri.

De fleste af os forbinder sikkert sætningen; “Det man siger, er man selv”, med skolegård og barndom, men sætningen rummer faktisk en sandhed. Det gør den, da vi lader os enten fascinere eller provokere af sider i andre, som vi også selv indeholder. Det er det, den schweiziske læge og psykiater, Carl Gustav Jung (1875-1961) introducerede som skyggeteorien. Med skyggeteorien mente Jung, at vi har sider, som vi undertrykker for at passe ind. Det gælder både det vi forbinder med negative sider, men også de mere positive sider. Det er oftest helt ubevidst, men de vækkes når vi møder andre, som viser os de sider, som vi har nægtet findes i os selv. Det lyder umiddelbart ikke så positivt, men vi kan faktisk bruge skyggesider konstruktivt, da de kan være nøglen til, at rykke os mod det vi ønsker os i livet.

Skyggesider opstår ligesom vores mønstre og overbevisninger tidligt i livet. Skyggesider udspringer ofte ud fra frygten, om at blive afvist. Det kan eksempelvis være, at du som barn elskede, at klæde dig ud og synge højt, men nogen fortalte dig, at du larmende for meget når du gjorde sådan. For ikke at blive afvist af dem omkring dig, er det en helt naturlig forsvarsmekanisme, at nægte de sider af dig selv fremover. Det kan derfor virke enormt provokerende, hvis vi opdager andre har denne side, da vi ikke selv har måtte “beholde” den uden konsekvenser.

Men næste gang du oplever, at din kollega eller ven fylder for meget, så se om du kan bruge denne spejlning som inspiration. Det kan nemlig være, at du skal til at fylde meget mere selv eller sige din mening mere.

Identificer dine skygger

En skyggeside kan identificeres, ved at du bliver følelsesmæssigt påvirket. Oplever du at blive irriteret eller påvirket følelsesmæssigt, hvis nogen f.eks opfører sig egoistisk – så har du en skygge på at være egoistisk. Hvis du blot registrerer det uden at blive påvirket, er det ikke en af dine skyggesider.
Det kan virke ret provokerende, at skulle se sig selv som egoistisk, men at være egoistisk eller at fylde lidt mere, er ikke nødvendigvis negativt. Det kan være, at du netop har brug for

de sider, hvis du f.eks vil springe ud i en ny karriere eller er på udkig efter en sød kæreste. Så er det måske nu du skal til, at fylde lidt mere og være mere egoistisk, ved at sige hvad du har brug for og stille nogle krav til hvad du vil have.

Positive skygger

Skyggesider er dog ikke kun noget du reagerer negativt på. Fascineres du af et andet menneske, så kan du være sikker på, at det du fascineres af, er noget du også selv indeholder. Du har bare ikke anerkendt denne side af dig selv endnu. Lidt ligesom skyggesiderne med en mere negativ klang, så kan du bruge dette til at fremelske nogle sider af dig selv, som du kan have gavn af, når du vil gøre eller have noget nyt i dit liv.

Integration af skyggerne

Som med alt andet selvudvikling vil jeg anbefale, at starte et sted og så bygge på. Du kan derfor starte med at finde to personer – en du fascineres af og en du bliver irriteret på.
Skriv ud for personen du fascineres af, hvad det er du fascineres af. Så kan du spørge dig selv; “hvordan kan jeg være mere af dette?”. Det samme kan du gøre med den person, som du havde en irritation over. Find her frem til de dele der var en irritation for dig og stil samme spørgsmål. Og husk at du allerede er det. Det skal måske bare støves lidt af og bringes ud i livet. Jo flere af dine skygger du integrerer, jo mere autentisk bliver du også.

God fornøjelse <3

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

First Impression

Ingredienser2 dele hindbær gin 4 dele frugtig rosé 8 dele hyldeblomst tonic   GARNISH Hindbær I denne weekend løber Copenhagen Rosé Festival af stablen. Har