Min jul: Louise Thusgaard

Jul, jul, jul alle steder – men selvom de fleste af os ved, hvad jul er, så er der så mange forskellige måder at fejre julen på og forskellige syn på, hvad jul er. Vi har derfor taget en snak med en række influencere, om deres forhold til julen og traditioner. Hos Louise Thusgaard aka Merneé starter julen omkring 1. advent, hvor juletræet skal findes – en tradition som er ganske særlig hos Louise. 

Pssst. husk at du kan se mere til Louise Thusgaard på Instagram under navnet @_Mernee

Hvordan fejrer du jul?

Jeg tror vi fejrer jul på helt traditionel vis. Vi fejrer juleaften med mine forældre, vores familie er ganske lille og består kun af os fire og dem, og så skiftes vi til at holde juleaften. I år er det hos os. Vi spiser and med hele pivtøjet, og vi nyder den aften helt enormt meget. Pigerne har en størrelse nu, hvor de også nyder at spise maden og sidde ved bordet. Så der er helt ro på omkring bordet, indtil vi danser om træet, og julegaverne kan pakkes op.

Hvad er dit bedste juleminde?

Jeg tror ikke jeg har noget specifikt juleminde, som står stærkere end andre. Men jeg holder meget af den dag, hvor vi tager afsted alle fire og finder årets træ, fælder det og tager det med hjem. Børnene forventning om måneden der venter, og glæden i deres øjne når alle de glimtende og glitrende ting kommer frem fra kasserne.

 

Hvad er din yndlings tradition? 

Det er dagen, hvor vi skal ud at finde vores juletræ sammen alle fire. Det er sådan en dejlig tradition, som vi alle hygger os med.

 

Hvornår går du i gang med at jule? 

Julen starter, når vi får vores juletræ. Vi tager normalt altid juletræet ind til weekenden, hvor der fejres 1. søndag i advent. Men i år er vi startet en uge før, fordi den weekend er alt for travl, så vi ikke kan nå det.

 

Hvad er uundværligt i julen for dig?

Julefarver. For mig er julen gammeldags med rød og grøn. Og så holder jeg enormt meget af alle mine vintage julekugler, som jeg har samlet gennem årene. Jeg er typen, der gerne betaler lidt flere penge for en helt særlig gammel kugle. Jeg køber altid et par stykker hvert år.

 

Hvordan ser dit juleoutfit og julemakeup ud?

Det ved jeg ikke endnu, men jeg har gerne en kjole på.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

First Impression

Ingredienser2 dele hindbær gin 4 dele frugtig rosé 8 dele hyldeblomst tonic   GARNISH Hindbær I denne weekend løber Copenhagen Rosé Festival af stablen. Har

Vind: Romantisk læsning til din sommer!

Vind romantisk bogpakke! Hvilken genre er bøgerne, du kan vinde?*KrimiBiografiRomanceNavn:*Adresse:* Vej By Postnr. E-mail* Telefon* Δ Annonce i samarbejde med Gyldendal Hvem elsker ikke en