Artiklen indeholder sponsoreret indhold
Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet og hverdagslivet som så mange andre, og oplever også at tid kan være en mangelvare i børnefamilien. Derfor har Amanda (og for det meste hendes mand Mads Marcus), besluttet at tage på en getaway ét døgn hver måned, rundt om i Danmark. Og her på ChriChri kan du følge med, til inspiration til getaways, til parforholdet og til venskabet. Denne måned er Amanda og Mads taget på getaway til smukke Vejle fjord og Munkebjerg.
Jeg – Amanda – har helt ærligt haft pænt travlt i længere tid. Og det gør noget ved både kvantiteten og kvaliteten af tiden sammen i parforholdet. Og det var efterhånden virkelig længe siden, at vi havde haft et døgn væk bare min man d og jeg. Dagen efter Mads’ 46 års fødselsdag tog jeg væk på en uges skriveophold, for at skrive på min 3. bog. Og mens jeg sad dér alene i et sommerhus i det mørke Jylland, fik jeg lyst til tosomhed, tid, sex og nærvær. Så da Munkebjerg Hotel inviterede os på getaway, landede det et tørt og helt perfekt sted!
Jeg valgte ikke at fortælle Mads det i første omgang, men i stedet at overraske ham.
Jeg kender min mand, og han ville ikke bryde sig om at få det at vide på dagen. Han skal lige have tid til at omstille sig. Så 4 dage før, fortalte jeg ham at jeg havde booket en getaway på Munkebjerg Hotel og så kunne vi gå der i familie-efterårsferien, og glæde os til tosomhed, tid og alt det der følger med.
Og det er en af de store pointer med vores getaways – at vi kan se frem til små erotiske “vandhuller” hvor vi tanker op på erotik, romantik og på dét at være elskere frem for forældre. For til hverdag er det unægtelig ofte det sidste der fylder mest.
At vi ca. 1 gang om måneden har et døgn med god mad, god vin, god tid, gode samtaler og god sex, er en af de ting der kontinuerligt minder os om, hvorfor vi valgte at elske hinanden. Det fremhæver elskeren i os begge, og giver dybde, mening og brændstof til hverdagen, som jeg også elsker, men som unægtelig er mere præget af rutiner, børn, arbejde og afgrænset tid. Jeg kan ikke anbefale nok, at lave tidslommer til at være elskere midt i forældreskabet. At adskille det ind i mellem.
Vi ankom til Munkebjerg Hotel kl 14.30, tjekkede ind og startede opholdet med en gåtur i den omkringliggende natur. Hotellet har en fuldstændig fantastisk beliggenhed, midt i skoven og med udsigt ud over Vejle fjord. Der var simpelthen så smukt, og vi var heldige med fuld efterårssol og fuld knald på efterårets farver. Gåturen sluttede i hotellets bar, hvor vi først indtog en virkelig lækker (og sen) frokost og et glas vin, efterfulgt af kage, kaffe og cava. På den måde havde vi to dates på sammen dag. Både frokost og middag. Den lange samtale, latteren, den gode tid og dem lækre mad og vin, er det perfekte forspil for mig. Og når nu vi er ved maden, jeg spiser ikke gluten, og jeg har sjældent oplevet et dansk hotel der var så service mindet omkring allergier. Jeg havde ikke fortalt om min allergi på forhånd, og alligevel blev der bagt både speciel kage, rugbrød, morgenbrød osv, med et stort smil, og det var sindssygt lækkert. Det betød meget! At jeg ikke følte mig besværligt, og at de endda gjorde noget ekstra ud af at imødekomme specialkosten. (Og det var vel og mærke personale der ikke vidste at jeg ville skrive en artikel om stedet, men bare almindelig vildt god service).
Efter frokosten gik vi på værelset og hyggede os et par timer… inden vi igen gjorde os klar til date nr 2, en femretters middag med vinmenu, med udsigt over Vejle Fjord.
Maden var dejlig, og særligt sommelieren, og vinmenuen var skøn! Vi blev topforkælet, præcis som alle de andre borde – og forkælelse er mit kærlighedssprog, så jeg var flyvende. Aftenen sluttede med et besøg i vinkælderen, og dernæst et kig over i Munkebjerg Casino, som ligger i sammenhæng med hotellet. Vi ville hellere op på værelset og nyde lysende ind over Vejle og hinanden, men havde vi været i stødet til en sjov aften og spil, havde casino været en sjov og anderledes ting for os at opleve sammen.
Efter en nat i vores dejlige treetop-værelse med skøn udsigt og masser af plads, sluttede vi opholdet af med en virkelig lækker morgenmad. En dejlige tidslomme minde i familieferien, som tankede os op på hinanden, på os selv og på nærvær, erotik og natur.
Vil du gerne på Munkebjerg Hotel, kan du finde opholdet her. Chrichris læsere kan anvende rabatkoden “Lagoni” og få 15% rabat på munkebjergophold hvis du booker i 2022. Man kan ankomme indtil 31. Marts 2023