Når mor til to har brug for ro – Hotel Fjordgaarden

REKLAME // Inviteret 

Da redaktionen blev spurgt, om en af os havde lyst til at komme og teste den nyrenoverede spa på Hotel Fjordgaarden, var jeg hurtig til at melde et kæmpe JA TAK tilbage. Og jeg vidste lige, hvem jeg skulle invitere med. Ikke min mand – til hans store ærgrelse. Men min kusine. Udover et fælles efternavn, at være vokset op tæt op ad hinanden og en forkærlighed for brød med smør, dullegrej og Idris Elba har vi nemlig også det tilfælles, at vi begge er blevet mor for anden gang med fire måneders mellemrum i slutningen af 2020/starten af 2021. Til to små, dejlige krudtugler, der trods deres nuttede kinder og store, blå øjne, har givet deres mødre (flere) rynker og mindre tålmodighed – med deres temperament og manglende interesse for søvn. Så guderne skal vide, at et ophold med fokus på RO var en appelsin, der faldt ned i vores turban, og heldigvis var vores mænd med på ideen, og var enige i, at det lige var hvad, vi havde brug for.

Tid til andet end lunken kaffe

Hotel Fjordgaarden ligger i Vestjylland, og hele konceptet bag stedet er at hjælpe gæsterne med at genfinde roen. Det ligger midt i naturen – ikke langt fra vand og skov. Hotellet stammer helt tilbage fra 1967, men tilbage i 2020 renoverede man spa-afdelingen, og man begyndte at fokusere på, at Hotel Fjordgaarden skulle være et sted, hvor gæsterne kom heeeelt ned i gear i de lækreste omgivelser.

Da vi får indlogeret os en kold efterårsfredag, går vi med det samme i gang med at skifte vores outfit ud med badetøj, og vi ifører os ”spa-sættet” med kåbe og tøfler, som ligger klar til os på sengen. Kort tid efter banker det på døren, og en venlig ung mand byder os ekstra varmt velkommen med champagne, chokolade og frugt. Turen ned i spaen bliver derfor udskudt lidt, for vi skal selvfølgelig lige sidde ned og nyde, at vi rent faktisk har RO til at nyde noget andet, end en lunken kop kaffe 😉

SÅ var det altså også blevet tid til at se, hvad den spa kunne tilbyde. Spaen er rustikt indrettet i jordfarver og træ, med masser af vinduer, som intensiverer følelsen af at befinde sig i naturen. Der er forskellige bassiner og saunaer, man kan benytte sig af, alt efter hvad man er i humør til.. Og så er det måske også værd at nævne, at man kunne få en fadøl i deres bar, det havde vi ikke set før!

Vi skulle selvfølgelig prøve det hele (minus fadøllen), og var især begejstrede for den infrarøde sauna og saltsaunaen. Det 36 grader varme fjordbassin, der lå udenfor, ovenpå taget af spaen med udsigt udover den vestjyske natur var også lækker, men havde en lidt mere romantisk vibe, som ikke lige matchede vores slægtskab.

Spa-området har desuden en afdeling med et bredt udvalg af behandlinger, som man kan få udført af en professionel. Du kan få alt fra ansigts- og kropsbehandlinger til mudwraps og massage. Vi havde på forhånd bestilt en Pro Sleep-behandling. En behandling, der ifølge Hotel Fjordgaarden:

innovativt arbejder på flere sanser for at give den ultimative afslapning og give forbedret søvn. En synergi af ​​en unik blanding af æteriske olier, den skræddersyede Tranquillity ™ Sound og den eksklusive TRANQUILLITY PRO-SLEEP MASSAGE giver et roligt sind og en kroptilstand, der fremmer søvn og hjælper med at modvirke udbrændthed som eks. jetlag. Inspireret af ayurvediske og indonesiske Sea Malay massagetag, kombineret med brugen af ​​bløde børster vil gøre dig dybt afslappet.  Anbefales til dem, der føler sig stressede, ude af stand til at slappe af og har problemer med at sove godt. Ideel efter lange perioder med stress eller rejser til en ny tidszone. Du vil føle dig som ny og din hud vil føles silkeblød.

Noget, der i den grad var much needed hos to trætte mødre, der ikke har sovet ordentligt, i hvad der føles som 1000 år.

Dagens højdepunkt

Med blødere hud og et mere afslappet sind fortsatte vi efterfølgende vores osen i spaen, indtil dagens ultimative højdepunkt ventede os (ja, det er store ord, når man både har fået champagne, chokolade og kropsbehandling!). Vi skulle nemlig en tur i kurbadssuiten. Kurbadssuiten er et særligt rum til to, hvor der er fokus på afslapning og velvære. Kurbadssuiten ligger i forlængelse af spa-afdelingen og rummer to badekar, der står med udsigt udover den omkringliggende natur. Vores ritual var det, der hedder et C-vitamin boost. De to kar er fyldt med rosenblade, og der hældes et C-vitamin shot med havtorn, citron og saft fra ingefær i vandet, som alt sammen er med til at rense huden og gøre den smidig. Derudover inkluderer ritualet en ansigtsmaske, et drikkeligt c-vitamin shot, der booster immunforsvaret, Gin Hass (Vigtigt!) og frugt og mandler.

Lyset er dæmpet, og ud af højtalerne afspilles roligt musik, og man glemmer hurtigt alt om tiden og verden udenfor. Det er virkelig en af de oplevelser, jeg nogensinde har haft, hvor jeg er kommet allermest ned i gear. Måske fordi jeg var ”tvunget” til at lave ingenting, og jeg skulle ikke tænke over, hvad næste skridt var, som jeg godt kan finde på under en fysisk behandling – I know, I’m weird like that. Vi skulle vitterligt bare ligge i et varmt kar og lade vores krop slappe af, Gin Hass’en hjalp selvfølgelig også på det, men jeg vil helt klart anbefale, at man prøver kurbadssuiten, hvis man besøger stedet! Især fordi det er et koncept, jeg endnu ikke har set andre steder.

Da vores spa-eventyr var forbi, gjorde vi os klar til en tre-retters middag i hotellets restaurant. Efterfølgende var vi pænt grydeklar til at komme i seng, klokken var jo også over 22… Og der ventede os en dejlig nattesøvn, lige indtil undertegnede vågnede af brystsmerter, og måtte sidde en times tid på et mørkt badeværelse og pumpe ud. Fordi… Mom life…

Konklusion

Nå, men skal man besøge Hotel Fjordgaarden, eller hvad er dommen? Ja, det synes jeg helt sikkert, at du skal. Også selvom du måske ikke er en træt og udkørt mor. Et ophold inkl. spa og mad koster fra 999 pr. person, hvilket jeg synes, er en fair pris, når man tænker på, hvad man får i den anden ende. Noget, der desuden er værd at nævne er, at hotellet er stort – overraskende stort. Der er intet mindre end 98 værelser. Ikke desto mindre betød det ikke, at der var crowded i spaen. Vi oplevede stort set ikke, at der var andre i saunaerne, når vi var der, og det synes jeg, er et kæmpe plus.

Derudover tilbyder Hotel Fjordgaarden både jule- og nytårsophold, hvor lækkert lyder det lige!? Så hvis du ikke har planer i juleferien, var det måske værd at tjekke ud?

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet