[single_post_category_name]

My Daily Routine: Sofie Lassen-Kahlke

Artiklen indeholder reklamelinks

Hvis du spørger os, har den smukke skuespillerinde Sofie Lassen-Kahlke altid haft en udstråling af sundhed og glød og derfor har vi spurgt hende ind til, hvad hun gør for at føle sig lækker – både indeni såvel som udenpå. 

LÆS OGSÅ: Christiane: Sådan går det med min hud

Q

Hvor lang tid bruger du på din daglige rutine?

A

På en helt almindelig hverdag bruger jeg nok omkring et minut. Når man har børn, finder man ud af, hvor meget man rent faktisk kan nå på et enkelt minut 🙂

Q

Hvilke produkter indgår i din daglige rutine?

A

Min daglige rutine er at komme en let omgang Max Factor Creme Puff pudder i ansigtet bare for at se en anelse friskere ud og har jeg lige et sekund ekstra bruger jeg også en vippebukker. Om aftenen renser jeg altid med Tromborg Cleansing Foam.

Q

Hvilket produkt kan du absolut ikke undvære?

A

Det må være Max Factors Cappuccino øjenskygge-palette. Den har jeg faktisk brugt utrolig mange år, også før jeg blev ambassadør for Max Factor. Jeg elsker farverne, man kan bruge de naturlige nuancer til hverdag og de mørkere nuancer, når man skal give den lidt mere gas. Jeg kan heller ikke undvære Tromborgs ansigtsolie, den dufter helt fantastisk, og jeg bruger den virkelig meget både morgen og aften. Jeg kan heller ikke undvære Oribe Dry Texture Spray, den kan forvandle helt umuligt hår til at ligne en million på ingen tid.

Q

Hvordan føler du dig uden makeup?

A

De fleste dage har jeg det helt fint uden makeup. Jeg synes ofte, at det er en følelse, der kommer indefra, og det handler ikke om at have makeup på eller ej. Hvis jeg for eksempel har løbet en tur eller været i havbad, så har jeg det fantastisk og det er jeg sikker på, også kan ses udenpå. Det er desværre noget man først rigtig finder ud af med alderen.

Q

Har dit forhold til skønhed ændret sig i takt med, at du er blevet ældre?

A

Mit syn på skønhed har helt sikkert ændret sig i takt med, at jeg er blevet ældre. Jeg er meget optaget af, at skønhed ligger i mange andre ting, end det øjet umiddelbart ser – det handler mere om den skønhed, der kommer indefra. Når jeg synes, at en kvinde er lækker, så ser jeg ikke på hendes udseende – det handler i stedet for om udstråling og at stå ved den, man er. Når kvinder hviler i sig selv, kan det tydeligt ses på deres udstråling. Jeg synes, at Renée Toft Simonsen var gudesmuk, da hun var yngre, men jeg synes, hun er lige så lækker den dag i dag, fordi hun har den vildeste udstråling og virkelig virker som om, at hun hviler i sig selv.

Q

Hvad er dit bedste skønhedstip?

A

Mit bedste skønhedstip er at være glad for at være lige præcis den, du er – det bliver alligevel aldrig anderledes. Husk på, at hvis man har det godt med sig selv, så udstråler man selvsikkerhed, og det er smukt. Så fokuser på det, du er glad for ved dig selv og fremhæv dét. Man kan også nogle gange tænke, at en yogatime, en lille løbetur, et havbad osv. ikke gør det store ved skønheden, men man får det godt med sig selv, og det kan ses.

Q

Hvad er den værste skønhedstendens, du nogensinde har kastet dig ud i?

A

Jeg havde en periode, hvor jeg brugte alt for meget tung makeup, og når jeg ser billeder af det i dag, tænker jeg bare: Hvorfor? I dag føler jeg mig bedre tilpas med et naturligt makeup-look, hvor man fremhæver lidt hist og her, så man ser frisk og velplejet ud.

Q

Hvad gør du, når du skal føle dig ekstra lækker?

A

Selvom jeg taler meget om, at skønhed kommer indefra så lad os lige slå fast, at jeg elsker makeup! Heldigvis har jeg også et job, hvor jeg står på scenen og får lov til at have en flot makeup på. Når jeg skal ud og gøre lidt ekstra ud af mig selv, så kommer jeg lidt Max Factor Creme Puff Blush på kinderne, farver brynene op med Tromborgs Brow Fix Pencil, skruer op for de mørke nuancer i Cappuccino øjenskygge-paletten fra Max Factor og slutter nogle gange af med mascara.

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide