Så er det tid til at træne stemmebåndene, ladies! Vores allesammens yndlings-Adele afslører nemlig, at hun udkommer med nyt musik til efteråret!
LÆS OGSÅ: Veganske Tacos a la Kim Kardashian West
Tidligere var der rygter om, at Adeles fjerde album ville udkomme i julen 2019, men det skete desværre ikke. Efterfølgende har hendes manager også bekræftet, at hendes næste album vil blive udgivet i 2020 og nu afslører hovedpersonen selv, hvornår det helt præcist kommer til at ske.
Til et bryllup, hvor Adele både optrådte og deltog som gæst, udnyttede hun nemlig sin scenetid til at fortælle, at man godt kunne forvente hendes nye album til september.
Det er endnu uvist, hvad det næste album kommer til at hedde, men da forgængerne hed 19, 21 og 25, kan det da ikke afvises, at det kommer til at hedde 32, som vil være hendes alder til september.
2019 var et stormfuldt år for den populære sangerinde. I april afslørerede hun, at hende og manden Simon Konecki var gået fra hinanden. Kort tid efter, til sin 31-års fødselsdag, delte hun et følelsesladet opslag, hvor hun skrev:
“Det her er 31… Thank f*****ng god – 30 prøvede mig af, men jeg prøver mit bedste på at komme over det og videre derfra. Uanset hvor længe vi er her, så er livet konstant og kompliceret til tider. Jeg har forandret mig drastisk de sidste par år og kommer til at ændre mig fremover også, og det er okay. 31 bliver et godt gammelt år og jeg kommer til at bruge det på mig selv. For den første gang i et årti er jeg klar til at føle verden omkring mig og kigge op for en gangs skyld. Vær god ved jer selv, folkens, vi er bare mennesker. Tag det roligt. Læg din telefon og grin højt, hver gang du har mulighed for det. At lære at elske sig selv RIGTIGT betyder mest og det er lige gået op for mig, at det er mere end nok.”
Vi glæder os til at høre, hvad denne “nye” Adele har til os til september!
Kilde: Smoothradio.com