Foråret er over os, og der er god grund til at lægge den tunge, matte makeup væk og i stedet fokusere på en smuk, let forårs-makeup, der får dine smukkeste træk frem. Clarins introducerede tidligere på året deres skønne Milky-kollektion, som vi var med til lanceringen af. I den anledning fik vi en grundig præsentation af produkterne og ideer til, hvordan man selv kan lægge en smuk forårs-makeup. Vores beauty-editor Cecilie er mor til en lille pige på 1 år. Og alle med små børn ved, at der sjældent er tid til at lægge fuld makeup… Derfor har vi givet Cecilie en challenge. Hun har fået til opgave at bruge alle produkterne fra den nye kollektion til at lægge en pæn forårs-makeup på kun 10 minutter.
LÆS OGSÅ: ChriChri guider: 4 ting, der sikrer dig sund hud i 20’erne
STEP 1: En god base
Vi har sagt det før, og nu siger vi det igen – en god base er altafgørende for en pæn makeup, så det er selvfølgelig vigtigt, at man har renset sit ansigt godt, samt givet det masser af fugt, inden man går igang med at lægge sin makeup.
STEP 2: Clarins Milky Boost
I takt med at vejret bliver varmere, er det en god idé at vælge en let foundation for at undgå, at din makeup bliver cakey. Den nye Milky Boost fra Clarins er det rene magi – det er nemlig en makeup-mælk, der skifter farve, når den kommer i kontakt med huden, takket være en ny indkapslet mikro-pigment teknologi, hvor pigmenterne er beskyttet i små magiske mælkeperler. Den er superlet at påføre, og perlerne “knækker” så snart, de kommer i kontakt med huden og tilpasser sig din hudtone. Milky Boost er ikke bare et makeup-produkt, den plejer nemlig også din hud, mens du har den på, da den indeholder plejende ingredienser som ferskenmælk, der har en blødgørende og nærende effekt på din hud, samt kiwiekstrakt, som er rig på C-vitamin og stimulerer og booster hudens energi, ligesom det er godt for hud med pigmentforandringer, hvilket er tilfældet hos Cecilie. Et produkt, som helt klart burde ligge i alle makeup-punge, hvis du spørger os!!
STEP 2: All about the eyes
I den nye kollektion finder du også 2 nye peachy øjenskygger. De er lette at lægge med fingrene, da de har en cremet konsistens. Start med at lægge et lag af Glossy Peach på hele øjenlåget, samt en smule i øjenkrogen og under den våde kant under øjet. Læg derefter Glossy Brown så den ligger fra midten af øjenlåget og ud mod yderkanten, så dine øjne kommer til at virke større. Slut af med at påføre Supra Volume Mascara på vipperne.
STEP 3: Blush
På æblekinderne lægges et lag af Joli Blush Cheeky Peachy, som er en langtidsholdbar blush. Til lanceringen af produkterne fik vi tippet om, at man skulle lægge et ultratyndt lag blush i en C-form, fra æblet på kinden og op til brynbenet – det kan ikke ses med det blotte øje, men indrammer dit ansigt.
STEP 4: Clarins Milky Mousse
Solen er hård ved læberne, og derfor er det vigtigt, at de får masser af pleje. Et gennemgående tema hos Clarins’ produkter er, at skønhed og hudpleje går hånd i hånd og de nye Milky Mousse læbeprodukter er ingen undtagelse. Det er en farvet læbemousse, som giver en ferskenblød følelse og -smag. De findes i 6 forskellige farver og har en langtidsholdbar lip-stain-effekt.
STEP 5: SELFIE TIIIIME
I alt tog det Cecilie 8 minutter at lægge en fuld makeup med de skønne nyheder. En smuk forårs-makeup, som passer perfekt til årstiden og som fungerer både til hverdag og fest. Alle produkterne er meget nemme at anvende, og derfor tager det heller ikke lang tid at lægge makeuppen. Og det betyder, at der lige er tid til at tage et selfie eller to af resultatet, inden pligterne igen kalder.