Øjnene er oftest noget af det første, man lægger mærke til, når man møder et menneske, ligesom det også kan være det første, du kigger på, når du ser dig selv i spejlet. Har du tunge øjenlåg, kan det derfor være noget, du føler dig generet af, da det kan gøre, at du måske ser trættere ud, end du egentlig er og faktisk kan det være et så stort problem, at det påvirker dit synsfelt. De senere år er det blevet mere og mere populært at få foretaget en øjenlågsoperation, og det er ikke længere kun folk langt oppe i alderen, der bliver opereret.
LÆS OGSÅ: Det skal du vide, hvis du overvejer Botox eller fillers
Er dit problem kun kosmetisk, er der andre ting, du kan gøre, før du kaster dig ud i en øjenlågs operation. Det kan eksempelvis være dine bryns facon, der gør, at de ser tungere ud, end de egentlig er, hvorfor det kan være en idé at tage en konsultation hos en brynstylist, for at høre, om der er noget, man kan gøre her.
Med visse behandlinger af Botox, kan man også løfte øjenbrynet, så det ikke er så udtalt.
Har du dog helt og holdent besluttet dig for, at du vil have en øjenlågs operation, er der et par ting, du skal vide, inden du lægger dig under kniven:
- Hvad er dit behov?
- Der findes to former for øjenlågsoperationer – den kosmetiske og den funktionelle. Den kosmetiske øjenlågsoperation betyder, at dit syn ikke er generet af dine tunge øjenlåg, men du har et ønske om et pænere udseende omkring øjenregionen. Den funktionelle øjenlågsoperation betyder, at dit syn generes af dine øjenlåg. Synsfeltet kan være begrænset, man rynker panden for at se bedre, drejer hovedet bagover eller lider af anstrengelseshovedpine af at rynke sin pande ofte gennem dagen.
- Hvilken behandler skal du vælge?
- Det giver sig selv, at øjenomgivelserne er meget følsomme og at dine øjenlåg har stor betydning for dit syn. Derfor er det vigtigt, at du vælger en behandler, der undersøger dig grundigt undersøger DIG og DIT problem, og som virker til at forstå, hvilket resultat du gerne vil ende op med, ligesom det er vigtigt, at du vælger en der har den uddannelse, det kræver at foretage en sådan operation. Alle behandlinger er individuelle, da det kræver, at indgrebet først er blevet vurderet af en specialist. Det kræver nemlig en vis ekspertise at kunne vurdere, hvorvidt der “bare” skal fjernes hud, om fedtvæv også skal fjernes eller om der eventuelt skal laves en særlig opstramning af muskulaturen. Som patient skal du desuden være obs på, at der er forskel på kosmetisk og funktionel behandling.
- Hvordan foregår en konsultation?
- Du kan enten onlinebooke en fysisk konsultation eller du kan booke en videokonsultation, hvor du sammen med behandleren kan drøfte dine problemstillinger og ønsker. Man kan komme rigtig langt med en videokonsultaion, så længe man har et webcam (eller smartphone, som har indbygget kamera) tilkoblet.
- Hvordan foregår operationen?
- Ved en øjenlågsoperation foretages de små snit i de naturlige folder, hvorved arrene bliver usynlige. Når snittet lægges, fjernes overskydende fedt og løs hud. Med fine sting lukker man såret, og man minimerer dermed synligheden af ethvert ar.
Du kan læse meget mere om øjen- og øjenlågsoperationer hos OHD.dk