[single_post_category_name]

ChriChri tester: Denne behandling mindsker dine porer

Reklame//Inviteret til test

Et gammelt ordsprog siger, at man må lide for skønheden, og derfor har vi aldrig været blege for at teste alt fra laserbehandlinger til dermarollers i den gode sags tjeneste – nemlig for at kunne fortælle vores læsere, om smerten er det hele værd. For nylig blev vi inviteret til en behandling hos Stina Lindgren fra Dermapen Danmark hos Karsprængning CPH, hvor vi bogstavelig talt skulle under nålen – vi skulle nemlig prøve en Dermapen-behandling med – som er en ny måde at behandle med microneedling på.

LÆS OGSÅ: Lash Lift: Vippebehandlingen vi er afhængige af!

Hvad gør en Dermapen?

Hvis man skal beskrive Dermapen-maskinen, så kan den til forveksling godt ligne det samme instrument, som man bruger til at tatovere med. Indholdet er dog noget helt andet. Dermapen 4-maskinen indeholder nemlig 16 sterile engangsnåle, som laver små stempler i huden, mens den køres over ansigtet. Nålene laver intet mindre end op til 1920 små huller i huden pr. sekund. De trænger dog kun ind i det øverste hudlag, og sætter gang i en proces, som aktiverer din huds eget forsvar og gør, at den øger sit collagenniveau – hvilket får huden til at se mere spændstig og glat ud. Derudover har behandlingen en eksfolierende effekt, som gør, at du virkelig får en fornemmelse af, at der bliver arbejdet grundigt med din hud.

Hvordan foregår behandlingen? 

Først bliver huden renset grundigt med produkter, der er særligt lavet til en Dermapen-behandling, og som afhjælper eventuelle problematikker som acne, hyperpigmentering, fine linjer, urenheder eller ar. Derefter begynder behandlingen med Dermapen 4-maskinen, hvor maskinen bliver kørt over hele dit ansigt – også omkring øjnene (til en vis grad selvfølgelig) og i læbekanten. Når Dermapennen har gjort sin ting, påføres en fugtende serum og sheetmask, som for alvor får lov til at trænge ind i huden, fordi huden stadig er “åben” og mere modtagelig overfor produkter.

Gør behandlingen ondt?

Det kan være svært at svare på, om behandlingen gør ondt, da smerte jo er forskelligt fra person til person. Men har du før prøvet en behandling med Dermaroller, vil vi klart mene, at en Dermapen 4-behandling er mindre smertefuld end det. Du kan selvfølgelig godt mærke, at der bliver arbejdet med din hud, men når det så er sagt, så gjorde det slet ikke så ondt, som vi havde frygtet. Tværtimod syntes vi, at følelsen af at nå “i dybden” i huden var ret tilfredsstillende.

Hvordan er resultatet?

Har du før fået en dybderensende ansigtsbehandling, er det ikke altid, at man går derfra med et resultat, der kan ses lige med det samme. Men det kan du altså efter en Dermapen-behandling – porerne var tydeligt blevet mindre, og huden havde generelt en mere ensartet struktur. Samtidig var der hverken store røde plamager eller andet, som gjorde, at folk ville kigge en ekstra gang, når man gik derfra, ligesom man kan opleve efter en laserbehandling – dette er dog forskelligt fra person til person, så lad være med at bestille en tid, en dag hvor du skal noget vigtigt. Resten af dagen blev vi overraskede over, hvor lækker vores hud så ud, hver gang vi kiggede i spejlet, og det samme gjorde sig gældende i dagene efter. For et mere langtidsholdbart resultat, anbefales det dog, at man får omkring 3-6 behandlinger i alt. Nedenfor kan du se, hvordan resultatet så ud efter behandlingen.

Hvor kan man blive behandlet med Dermapen 4?

Du kan se, hvilke klinikker, der tilbyder Dermapen-behandlinger her. Det kræver en vis ekspertise at behandle med Dermapen, så vær opmærksom på, at din behandler er certificeret, inden du booker din tid.

 

 

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide