REKLAME // Produkter sendt til test
Kan en makeup holde til en lang dag i Tivoli? Læs med og find ud af, hvordan det hele endte.
LÆS OGSÅ: ChriChri tester: Denne behandling mindsker dine porer
KVD Vegan Beauty har ry for at lave langtidsholdbar makeup. Dette blev kun bekræftet, efter en ung kvinde var udsat for en trafikulykke og tog et selfie i ambulancen med makeup, der var smurt ud over hele sit ansigt – til trods for hendes eyeliner, der stadig sad lige i skabet (se billedet her). Det var den ikoniske Tattoo Liner fra KVD Vegan Beauty, som hun havde på og hun svor derefter, at hun aldrig ville bruge andre eyelinere i sit liv. Vi synes, det var lige offensivt nok at udsætte os selv for en ulykke, for at teste, om den famøse eyeliner virkelig er så holdbar, som rygtet siger. Så vi gjorde det næstbedste: Vi sendte vores skønhedsredaktør Cecilie en tur i Tivoli for at afprøve, hvor meget makeuppen kunne holde til.
Hvad: Lock-it primer i hele ansigtet. Tattoo Liner på øjnene. Go Big Or Go Home-mascara på vipperne (obs. ikke vandfast, men tårefast). Lock-it powder foundation i ansigtet, Everlasting Blush i farven Honeysuckle på kindbenene og XO Vinyl Lip Cream i farven Lolita II på læberne.
Du kan se, hvordan det så ud, inden hun tog afsted her:
Hvad prøvede vi: For at teste makeup’en bedst muligt prøvede vi selvfølgelig nogle af de forlystelser, som gav mest vind i håret, tårer i øjnene og kilden i maven. Første destination var Det Gyldne Tårn, og til trods for, at den gav mega meget tårer i øjnene, så sad makeuppen stadig lige i skabet, med undtagelse af lip creamen, men der var også lige røget en hel fadøl indenbords, inden vi prøvede forlystelsen. (ps. bemærk, at billedet er blevet taget midt i solen, og alligevel skinner makeuppen overhovedet ikke, også værd at notere sig!)
Efterfølgende gik turen til Minen og derefter Den Gamle Rustjebane, inden det blev tid til et måltid mad. Her stod den på tacos og nachos, som selvfølgelig blev spist med fingrene, og som man kan se på billedet, sidder makeup’en stadig som den skal. We like it!
Efter at have tabt lidt penge på diverse tombolaer, sluttede vi dagen af med en tur i Odinekspressen og en omgang churros med softice (som I kan læse, har vi virkelig taget testen meget seriøst og overhovedet ikke taget nogle hensyn ;)) Alligevel kan dagens strabadser overhovedet ikke ses på Cecilie, hvad hun har udsat sig selv for).
Cecilies konklusion: “Jeg er SÅ imponeret og jeg må indrømme, at jeg gik til opgaven med en vis skepsis. Mine øjne løb MEGET i vand flere gange i løbet af dagen, og jeg er vant til, at min mascara altid tværer lidt ud, hvilket den overhovedet ikke gjorde på noget tidspunkt. Desuden har jeg tendens til at skinne meget i ansigtet, men det oplevede jeg slet ikke. Hver gang jeg kiggede mig selv i spejlet, var jeg overrasket over, hvor godt min makeup sad. Så godt plejer den ikke engang at sidde, når jeg har lagt en tung makeup med foundation, setting powder og hele moletjavsen. Eyelineren holdt også godt, men var en smule tværet ud i den ene side, og det tror jeg egentlig bare, var fordi jeg havde givet den “for lidt”, jeg gav nemlig det andet øje to lag, og der kunne man slet ikke se, at jeg havde været i Tivoli en hel dag, samt cyklet 3 kilometer hver vej dertil og -fra. Jeg blev faktisk så overbevist, at jeg bruger alle produkterne hver dag nu.”
Her har i det endelige resultat efter en hel dag i Tivoli inkl. cykeltur, og så er det også lige værd at nævne, at klokken er over 22 på dette tidspunkt)