Chrissy Teigen og John Legend har netop afsløret, at de venter deres tredje barn.
LÆS OGSÅ: Sund sex – og lysten til det
På ChriChri-redaktionen har vi et kæmpe woman-crush på smukke, sjove og kloge Chrissy Teigen, og derfor kan vi slet ikke få armene ned over, at hun har afsløret på bedste Hollywood-manér, at hun er gravid med barn nummer 3.
I ægtemanden John Legends nyeste musikvideo til sangen “Wild”, slutter videoen nemlig af med at vise Chrissy, der har hænderne på den voksende mave, mens John Legend står bag hende.
Parret har i forvejen datteren Luna og sønnen Miles.
Afsløringen kommer som lidt af en overraskelse, da Chrissy tilbage i august 2019, skrev på Instagram, at der skulle gå nogle år, før de ville kaste sig ud i at få flere børn, da hun mente, at hun havde hænderne fulde med dem, de allerede har.
Teigen og Legend har været sammen siden 2006, hvor de mødte hinanden under indspilningen af videoen til John Legends sang ‘Stereo’. De blev gift i 2013 og fik datteren Luna 3 år efter og derefter Miles i 2018.
Dengang udtalte hun til det amerikanske US Weekly Magazine, at de satsede på at få én mere, “Jeg tror, at jeg gerne vil have én til efter Miles og så blive hot igen efter det”. Hun fortalte desuden, at hun på daværende tidspunkt ikke var så fokuseret på at komme tilbage i form, “Jeg vil gerne bare have babyer, men jeg tænker også, at jeg gerne vil have min 30’ere, altså være i dem sådan rigtigt og ikke bare være gravid hele tiden.”
Teigen har desuden været meget åben omkring parrets fertilitetproblemer, og både Luna og Miles er resultater af vellykkede inseminationsforsøg. Om parret har fået hjælp til nummer 3 melder historien ikke noget om.
Men vi glæder os til at følge med <3
LÆS OGSÅ: Gravid for første gang: Musthaves inden din baby kommer til verden