Fashion&Beauty

My Daily Routine: Lina Rafn

Foto: Rasmus Ritto//INDEHOLDER REKLAMELINKS
UDDRAG FRA THE GOLDEN ISSUE

KØB THE GOLDEN ISSUE HER

Det er slet ikke til at forstå, at Infernal har eksisteret i 23(!!!!) år – og da slet ikke, når man kigger på Lina Rafn, som jo stort set ikke et ældet én dag siden (det samme gælder i øvrigt for Paw ;-)). Derfor har vi bedt Lina om at dele sin daglige rutine med os, så vi kan blive klogere på, hvad hun gør for at holde sin hud smuk og velplejet. 

LÆS OGSÅ: Lina Rafn: “Fra dag til dag skiftede, hvordan jeg så ud, og alle bemærkede det”

Hvordan ser din daglige rutine ud? 

Om morgenen vasker jeg ansigtet i pHformula E.X.F.O.. Jeg bruger E.Y.E. Recovery til øjnene og A.G.E. Recovery under min P.O.S.T. Recovery Cream. 

Om aftenen bruger jeg økologisk, koldpresset kokosolie til at opløse makeup, hvis jeg har det på, og vasker efterfølgende af med sæbe. Derefter bruger jeg samme øjencreme som om morgenen, A.C.T.I.V.E. Formula som serum og igen P.O.S.T. Recovery Cream til at slutte af med. Somme tider bruger jeg AURI Prickly Pear & Argan Oil til hele ansigtet i stedet. Jeg forsøger at skifte lidt fra tid til anden. Jeg bruger altid serum fra M2 Beauté til bryn og vipper om natten. Og så bruger jeg den gode gamle Lypsyl på læberne både morgen og aften. 

Hvor lang tid bruger du på din daglige rutine?

Ærligt, så bruger jeg mindst muligt tid. Sammenlagt bruger jeg vel max ti minutter om dagen. Måske er det i realiteten kun 5 minutter. Jeg bilder mig selv ind, at jeg kompenserer ved at bruge en ansigtsmaske en gang ugentligt (f.eks. VITA A Rejuvenating Face Mask fra pHformula) og så får jeg en ansigtsbehandling hos Take Care i Hellerup en gang om måneden. 

Har du et enkelt produkt, som du ikke kan undvære? 

Jeg har prøvet utallige dag- og natcremer, men intet passer bedre på min huds fugtighed end P.O.S.T. Recovery Cream fra pHformula. De gange, jeg har været løbet tør, har jeg virkelig kunne se og mærke det. 

Hvad gør du, når du skal give den lidt mere gas med makeuppen? 

Jeg er jo lidt en enten-eller-pige. Enten er det et “full face”, eller også er det ingenting. Når jeg bare skal almindeligt på arbejde i studiet, bruger jeg ikke noget. Ikke engang mascara – men hvis vi nu siger scene-makeup, så bruger jeg jo meget dækkende foundation fra MAC – Studio Sculpt – og jeg bruger den i tre forskellige toner, så jeg “former” mit ansigt. Jeg er blevet meget glad for Glossiers bryn-produkter – især deres Brow Flick er fantastisk. Og så har jeg et produkt, som holder øjenskyggen på plads, selv efter mange timer og når jeg sveder f.eks. til shows. Det er fra Dermcolor og hedder Fixing Powder. Jeg bruger det på øjenlåget, inden jeg lægger skygger, eyeliner osv.. Det er et professionelt produkt, men det VIRKER, hvis man skal være på en scene eller et dansegulv natten lang. 

Hvordan føler du dig uden makeup? Jeg har det fint uden makeup. Jeg føler mig fri. Jeg kan godt føle mig lidt “klistret”, når jeg har make-up på. Eller hæmmet, faktisk. Som om jeg hele tiden skal holde lidt igen eller passe på. Uden makeup kan jeg svede, gnide mig i øjet, klø mig i panden osv. – uden at tænke på, om jeg ødelægger noget. 

Dette interview er oprindelig bragt i The Golden Issue, som du kan købe her.

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *