Derfor må du aldrig lade dit hår tørre af sig selv…

Sundt og glansfuldt hår er en videnskab, man nok aldrig vil stoppe med at forske i. For noget af det første vi lægger mærke til, når vi møder et nyt menneske, er deres hårpragt, og de fleste af os vil derfor gerne passe så godt på det som muligt. Men der findes et hav af gode råd om, hvordan du bedst passer på dit hår, og det kan nogle gange være svært at finde rundt i, hvad der er sandt, og hvad der er falskt. For nogle gange gør disse råd desværre mere skade end gavn.

Dr. Tim Moore har en PhD i mikroteknologi fra Cambridge Universitetet og er ekspert i, hvad der er godt og skidt at gøre, hvis man vil have en sund hårpragt. Her kan du læse om hans insiderviden omkring hår- og hårpleje.

LÆS OGSÅ: Sådan finder du den rigtige foundation

Føntør altid

Ifølge ham er noget af det værste, du kan gøre at lade dit hår lufttørre.

“Man kan måske tro, at det bedste for håret ville være at lade det lufttørre, men dette er forkert! Faktisk er det noget af det værste, du kan udsætte dit hår for. Hvorfor? Det starter allerede, når du gør håret vådt. Dette ændrer ved molekylær strukturen i håret , og gør, at det er svækket. Hår kan optage op til 30 procent af dets vægt i vand og derfor har det ikke godt af at være vådt længere end højst nødvendigt, da det vil fortsætte med at svulme, til det til sidst knækker eller sprækker og forårsager permanent slitage på håret. Derfor har dit hår bedre af, at du tørrer det hurtigt, efter du er kommet ud af badet,” forklarer han.

Hårtørrer fra ghd, KØB HER

 

Undgå billig shampoo og conditioner (samt de helt dyre)

Tim Moore og hans forskerkolleger har desuden testet utallige shampoos og conditioners – både af den helt dyre og den helt billige slags, og de fandt, at prisen har en afgørende betydning for produktet. Dog kunne de også fastslå, at de allerdyreste af slagsen heller ikke var pengene værd. Er prisen højere end omkring 300 kroner, vil resultaterne ikke blive bedre. Han råder til, at man går efter et brand, der specifikt specialiserer sig med hårpleje og koster op til omkring de førnævnte 300 kroner. Han understreger desuden, at uanset hvad beskrivelsen på flasken lyder, så findes der ikke en shampoo eller en conditioner, der kan styrke dit hår. Dog vil brug af conditioner efter shampoo reducere friktionen ved at gøre det mere glat og derfor vil det mindske risikoen for at knække.

Shampoo fra Wella Professional, KØB HER // Conditioner fra fra Wella Professional, KØB HER

Undgå at gnubbe håret med håndklædet

Da der ikke er noget i veje n med at kramme det værste vand ud af håret med et håndklæde, må du for guds skyld ikke gnubbe det tørt. Gnubning vil nemlig knække det i forvejen våde (og svage) hår, og vil resultere i forskellige længer og at dit hår ser frizzy ud.

Børst ikke vådt hår

Brug i stedet en stor kam til at rede håret ud med, og gør det forsigtigt for at undgå at ødelægge håret.

Detangling kam fra ghd, KØB HER

At gå i seng med fugtigt hår er et no-go

Du bør aldrig gå i seng med fugtigt hår. Selvom det kan være fristende at spare tid på føntørringen, inden du lægger dig, så får det konsekvenser for dit hår. Det kan nemlig forårsage, at dit hår knækker fordi det er svagere, når det ikke er helt tørt, og det vil tage lang tid for det at vokse ud igen.

Brug din føntørrer korrekt

Selvom vi længe har fået at vide, at føntørring er skidt for håret, så har Tim Moore og hans kollegers forskning vist, at det faktisk er bedre for håret end at lade det lufttørre. Efter du har ladet håret håndklædetørre og redt det igennem med en kam, kan du tørre det med en føntørrer, indtil det føles varmt. Start med at tørre det ved lav hastighed og lav varme. På den måde undgår du, at håret overopheder. Det er en god ide at tørre håret i sektioner, også selvom det kan føles varmt, når du tørrer det på den måde, men dit hår skal være over 30 grader, før det tørrer. Ideelt set skal du holde hårtørreren ca. 15 centimeter væk fra dit hoved og hele tiden bevæge den, men dette kan selvfølgelig være svært at gøre på sig selv. Se dog, hvor langt du kan holde den fra hovedet, mens du med glidende bevægelser sørger for, at tørre alt håret. Så snart håret føles varmt, vil det være ca. 90% tørt, og du kan overveje at give det lidt ekstra varme, for at få det helt tørt lidt hurtigere. Derudover er det vigtigt, at du slutter af med at føne med kold luft, da dette vil sikre, at stylingen holder.

Ødelæg ikke håret med for meget varme

Du må aldrig, med stor fed streg under ALDRIG bruge varme stylingtools i vådt hår, da dette vil ødelægge håret permanent. Du kan dog sagtens bruge varme stylingtools, så længe dit hår er helt tørt, og du er opmærksom på, at det ikke overstiger en temperatur på 185 grader – alt herover vil brænde dit hår.

Heat protection spray fra ghd, KØB HER

Om Tim Moore:

Tim Moore har en PhD i mikroelektronik fra Cambridge University. Han er teknisk direktør for ghd og har arbejdet med hår i 10 år. Han startede som teknisk konsulent på Cambridge-universitetet, hvor de udviklede stylingprodukter, som ikke skadede håret, men samtidig sørgede for, at stylingen holdt længe – indtil ghd tog fat i ham og fik ham til at arbejde som forsker for dem.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være