Fashion&Beauty

Harry Styles’ nye kæreste afsløret: Den havde vi ikke set komme

Foto: Shutterstock

Der er nok en masse pigehjerter, der bliver knuste ovenpå denne nyhed – for søde, charmerende Harry Styles er tilsyneladende ikke single mere. 

LÆS OGSÅ: Emma Stone er gravid!

Han har datet famøse damer som Taylor Swift og Kendall Jenner og nu er turen kommet til den populære skuespiller Olivia Wilde.

Rygterne om parret har længe svirret, men nu har mediet Page Six delt billeder, der viser de to hånd i hånd til Harrys agents bryllup henover weekenden.

Parret er sandsynligvis faldet for hinanden under indspilningen af den psykologiske thriller “Don’t worry Darling”, som Olivia Wilde instruerer.

Til Vogue har Olivia Wilde tidligere udtalt, at hun besluttede sig for at caste Styles til filmen, efter at have set ham i den anmelderroste film “Dunkirk”. Hun fortalte desuden, at hun dansede en lille sejrsdans, da han kom på rollelisten til filmen.

36-årige Olivia Wilde er bl.a. kendt for sin rolle i den populære serie House, samt film som Tron: Legacy, Alpha Dog og Love the Coopers. Hun har tidligere dannet par med komikeren Jason Sudeikis, som hun også har to børn sammen med.

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *