[single_post_category_name]

Undgå kemikalier i din make-up

Indeholder reklame

Nogle bruger make-up i hverdagen, andre bruger det kun til at pynte sig i særligt, festlige anledninger. Uanset er det vigtigt, at du tænker over, hvad du udsætter din hud for og huske at vælge make-up, som ikke ødelægger din hud med skadelige kemikalier.

Måske har du set skrækbillederne af rød, arret og totalt ødelagt hud, når nogen er gået galt i byen og har reageret negativt på make-up. Hvis du går op i din huds ve og vel, er det vigtigt, at du ikke fylder den med skadelige kemikalier. Indenfor EU er der stramme regler for, hvilke kemikalier producenterne må bruge.

Husk altid at tjekke andre kunders anmeldelser på danskeanmeldelser.dk, inden du shopper make-up online, og undgår en skuffende kundeoplevelse. Og hvis du vil undgå make-up med uønsket kemi, kan du for eksempel hente Forbrugerrådet Tænks app og scanne produkter og se, hvad de indeholder, inden du tager dem med hjem til sminkeskabet.

Tjek om produktet er svanemærket

Som skrevet ovenfor er det nyttigt at have Forbrugerrådet Tænks app installeret på telefonen, hvis du vil tage et sikkert kig på, hvad der er i de forskellige produkter. Et andet godt pejlemærke, hvis du går op i at skåne miljøet – og dig selv – for unødig belastning, er at sikre sig, at produktet er svanemærket. Svanemærket er en nordisk miljøcertificering, som betyder, at mærket er mindst muligt til skade for miljøet.

Tjek om produktet er Ecocent-COSMOS-mærket

Et andet mærke, som er værd at holde øje med, er Ecocent-COSMOS, som sidder på alle økologiske brands, som fremstiller produkter af mindst 95 procent naturlige indgredienser. På den måde sikrer du dig, at du ikke fylder din hud med en masse skadelige kemikalier, men kun med stoffer, der kommer fra naturen.

Undgå parfume

Hvis du bruger make-up og har allergi overfor specifikke kemikalier og stoffer, så er der en god chance for, at du allerede er klar over det. Alle der har prøvet at tage noget på, som irriterer huden og efterlader røde plamager og en svidende fornemmelse, ved hvad det handler om.

Mange har en overfølsomhed overfor alt, hvad der har med parfume at gøre, og meget make-up indeholder faktisk også parfume. For nogle viser allergien sig, når et parfumeret produkt bruges, andre gange er det allerede, når man lugter til det, at problemet opstår. Heldigvis er der masser af produkter, som fås uparfumeret. Dem kan du overveje at gå efter, hvis du vil skåne dig selv for irritation.

Undgå parabener

Det er også en god idé at undgå make-up med parabener. Parabener er et konserveringsmiddel, som er hormonforstyrrende og findes i mange forskellige slags make-up. Benytter du make-up eller andre produkter med parabener, kan stoffet blive i din krop i helt op fem år, så der er ekstra god grund til helt at fravælge alt, der indeholder parabener.

Undgå teflon

Slutteligt er det også anbefalelsesværdigt at undgå teflon i din make-up og hudpleje. Det er et skadeligt stof, som er hormonforstyrrende og kan, ligesom parabener, komme til at påvirke din krop på længere sigt. Hormonforstyrrende stoffer kan ligeledes gøre, at du kan få problemer med fertilitet.

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide