Lana Hamad er 31 år, mor til en lille dreng og bor i Nordsjælland. Hun har flere år på bagen som professionel makeup-artist, efter det udviklede sig fra at være en hobby til fuldtidsjob, mens hun studerede sociologi.
Hun har erfaring indenfor brudemakeup, rød løber og beauty-kampagner, og hendes kundekreds tæller Lina Rafn og Elvira Pitzner, samt brands som DUFF Beauty og GOSH.
Du kan følge Lana på Instagram under @beautybylanah.
Indeholder reklamelinks
Byd et varmt velkommen til vores nye beauty-skribent Lana Hamad! Lana er professionel makeup-artist, som bl.a. har lagt makeup på skønheder som Lina Rafn, Stephanie Potalivo og Elvira Pitzner. Hun kender alle tricks til at blive den bedste version af sig selv. Første artikel vil handle om, hvordan du skjuler de mindre flatterende mørke rander under øjnene.
LÆS OGSÅ: SOS til tørre vinterfødder
Om det skyldes for få timer på søvnkontoen, for meget skærmtid eller noget så simpelt som en stressende uge, så kan de fleste af os blive enige om, at mørke rander er et kæmpe nej tak! Her får du mine tre bedste tips til at friske huden under øjnene op.
Få din skønhedssøvn
Ja, ja det vidste du jo allerede, men for få timer under dynen kan altså forværre mørke rander og derfor bør du sigte efter at få mellem 7-9 timer søvn hver nat. Gør dig selv en tjeneste og slå ‘nattilstand’ til, på din telefon så det blå lys ikke forstyrrer din søvn. Sørg for at sove på ryggen, så minimerer du nemlig også chancen for puffiness.
Kom din creme på køl
Huden under vores øjne er tynd og derfor ser man de underliggende blodårer tydeligere end i resten af ansigtet. Mørke rander skyldes ofte udvidede blodårer, som så får huden under øjnene til at se mørkere ud. Hvis du vil have blodårer til at trække sig sammen, så er kulden din ven!
Lav en lille hylde i dit køleskab til alt hvad du bruger af dagcreme, øjencreme, serum osv. Hvis du er på udkig efter nyt til din skincare rutine, så gå efter cremer med ingredienser som koffein, hyaluronsyre og ceramider. Disse ingredienser genopfrisker huden og bidrager til at opretholde hudens beskyttende barriere bl.a. ved at tilføre og fastholde fugt.
Hvis du vil gå all-in, så kan du anskaffe dig et lille beauty fridge! Det er ikke kun cremer, du kan have liggende på køl. Face rollers og Cryo balls er også fantastiske at have liggende på køl. Du kan også køre old school metoden og snuppe nogle isterninger fra fryseren, pak dem ind i en serviet eller en frysepose og give dig selv en blid kølende ansigtmassage. En fantastisk, forfriskende måde at starte din dag på, som både får blodårer til at trække sig sammen og mindsker morgen hævelse i ansigtet!
Fake it till you make it
Hvis du vil trylle de mørke rander væk på rekordtid, så er lidt makeup-magi værd at overveje. Her handler det om at benytte sig af color correction. Først skal du kigge på de farver, du gerne vil dække. Mørke rander kan typisk være lidt blålig/grålig i farven, hvilket betyder, at du skal bruge varmen fra en concealer med en ferskenfarvet undertone til at modvirke de mørke undertoner. Hvis de mørke rander har en mere rødlig undertone, så skal de neutraliseres med en concealer, som har en lidt mere gul undertone. Når du påfører concealer, så husk altid, at less is more! Hvis du finder den rigtige undertone, så behøver du ikke mere end et tyndt lag til at vinke farvel til de mørke rander og sige goddag til et friskere udseende!
SHOP PRODUKTERNE:
Calmlish Glow Roller Rose Quartz
My Clarins Roll-On Eye De-Puffer
Max Factor Mastertouch Under-Eye Concealer