What happens in Vegas stays in Vegas. Bare ikke lige når det kommer til et bryllup, og et løfte til hinanden er, hvad Kourtney Kardashian og Travis Barker tager med sig hjem fra Las Vegas. Parret er nemlig blevet gift ved et surprise-bryllup efter de deltog i årets Grammy-uddeling, som løb af stablen i Las Vegas.
LÆS OGSÅ: Kylie Jenner ændrer sønnens navn
Det er ejeren af One Love Wedding Chapel, Marty Frierson, der har bekræftet over for flere amerikanske medier, at parret er blevet gift. Ifølge Frierson blev parret gift kun et par timer efter, de havde deltaget i Grammy-uddelingen.
Kort før brylluppet havde parret deltaget i et after-party på klubben Delilah LV, hvor de I ægte “Kravis”-stil havde været all over hinanden.
“De sad ved et bord bagerst i lokalet og kyssede,” udtaler en kilde til mediet E! News. “De holdt sig ikke tilbage, og så ud til at have det sjovt.” uddyber kilden.
Rygterne om, at den ældste Kardashian-søster og Blik-182 trommespilleren var begyndt at date, startede allerede tilbage i december 2020. I 2021 bekræftede de officielt, at de var sammen. Blot otte måneder senere, faldt Travis på knæ og spurgte Kourtney, om hun ville gifte sig med ham.
“Travis fulgte Kourtney ned til stranden, hvor han havde arrangeret, at der var blevet sat røde og hvide blomster op, som dannede et hjerte,” fortalte et øjenvidne til E! News dengang. “Det så meget romantisk ud. Kourtney smilede fra øre til øre, tog hånden for munden, og så overrasket ud.”
Kourtney og Travis skulle angiveligt altid have haft en stærk forbindelse til hinanden. Faktisk var parret tætte venner og naboer i lang tid før, de begyndte at date.
Hvad er så næste skridt, for det nygifte par?
“Der er intet de hellere vil, end at få et barn sammen. Kourtney har altid ønsket sig endnu et barn, og har aldrig haft følelsen af, at hun var færdig,” udtaler en kilde til E! News. “Nu hvor hun er sammen med Travis, ønsker hun det endnu mere.”
I den nye trailer for deres nye serie ‘The Kardashians’, ser man også, at parret udviser ønske om at udvide familien sammen, og man ser et preview af, at de starter i fertilitetsbehandling.