Mens vi alle går og håber på Britneys happy ending, har hun netop offentliggjort, at hun har aborteret sit første fælles barn med sin forlovede Sam Asghari.
LÆS OGSÅ: Zac Efron: Klar på en High School Musical-reunion
Britney Spears og hendes forlovede Sam Asghari afslører i et fælles post på Instagram, at de har mistet deres ufødte barn, blot en måned efter, at de delte den gode nyhed om, at de ventede sig, med resten af verden.
”Det er med stor sorg, at vi kan fortælle, at vi har mistet vores mirakelbaby tidligt i graviditeten,” skriver parret.
“Dette er en forfærdelig tid for enhver forælder,” fortsætter de.
Parret som længe har udtalt et ønske om at stifte familie sammen, uddyber, at de “måske skulle have ventet med at offentliggøre graviditeten til de var længere henne,” men beskriver, at de på daværende tidspunkt var så lykkelige for at kunne dele de gode nyheder med resten af verden.
Parret slutter den fælles udtalelse af med at skrive, at trods den svære tid, så søger de trøst hos hinanden og tilføjer “Vores kærlighed til hinanden er vores styrke.”
Under postet har Sam Asghari kommenteret, at de snart vil få deres mirakel.
Så mange tanker til parret ❤️