Komiker Pete Davidson har allerede et par tatoveringer dedikeret til sin kæreste Kim Kardashian, men det nyeste skud på stammen er indtil videre den, der har vakt mest opsigt.
LÆS OGSÅ: De bedste solcremer: Her er vores favoritter
Davidson er nemlig blevet spottet med en tatovering på kravebenet med bogstaverne ‘KNSCP’, som fans er sikre på, står for Kim Kardashian og hendes fire børn – North, Saint, Chicago og Psalm.
Billeder af Pete Davidson med den nye tatovering begyndte at florere i sidste uge, efter at parret forlod Netflix is a Joke: The Festival-eventet, som blev afholdt i Los Angeles.
Dagen efter havde parret, deres første officielle debut på den røde løber, da de deltog i The White House Correspondents’ Dinner i Washington, hvor tatoveringen var dækket af Davidsons krave.
Da parret deltog sammen i The Met Gala mandag den 2. maj var tatoveringen igen skjult.
Offentligheden er allerede bekendt med to andre tatoveringer, som Pete har fået til ære for sin populære kæreste. På den ene står der “My girl is a lawyer” (min pige er advokat, red.) og den anden er navnet KIM på brystet, som ifølge Kim ikke er en rigtig tatovering.
“Det er et brændemærke,” fortalte hun, da hun besøgte Ellen DeGeneres i hendes populære talkshow, og uddybede, at han gerne ville gøre noget anderledes.
“Jeg tror han tænkte, ‘Jeg vil have noget, som er der, som jeg ikke kan skille mig af med…’ Fordi han er igang med at få fjernet sine tatoveringer på armen og på halsen.”
Du kan se billederne af den nye tatovering HER.