Efter et par udfordrende år for Chrissy Teigen og John Legend, kunne modellen igår afsløre, at hun er gravid igen.
LÆS OGSÅ: Disse parfumer bruger stjernerne
Under et billede af sig selv med en smuk babybule annoncerede hun, at familien ventede sig endnu et medlem.
“De sidste par år har været slørede af forskellige følelser, men lykke har fundet vores hjem og hjerter igen. 1 milliard indsprøjtninger senere (i benene, som du kan se!) har vi en ny (baby, red.) på vej.”
Chrissy Teigen blev mor for første gang tilbage i 2016 og igen i 2018, og har hele tiden været åben omkring, at børnene Luna og Miles er kommet til verden med hjælp fra fertilitetsbehandling. I 2020 blev Chrissy Teigen gravid igen, denne gang uden hjælp, men på tragisk vis mistede hun barnet omkring halvvejs i graviditeten, og senere på året udtalte hun, at hun var ked af, at hun aldrig skulle være gravid igen.
Tidligere i år kunne hun dog afsløre, at hun var tilbage i fertilitetsbehandling, og håbede, at det ville bære frugt. Under opslaget med baby-annonceringen, beskriver Chrissy, at det denne gang har været en graviditet, hvor hun har været mere tilbageholden med at glæde sig.
“Ved hver lægeaftale har jeg sagt til mig selv, at hvis barnet har det godt i dag, vil jeg annoncere det. Men når jeg så sukker med lettelse, hver gang jeg hører et hjerteslag, beslutter jeg mig for, at jeg stadig er for nervøs,” beskriver hun, “Jeg tror ikke, at jeg nogensinde vil gå ud fra en konsultation med mere glæde end nervøsitet, men indtil nu er alt perfekt og smukt og jeg føler mig håbefuld og fantastisk.” Hun slutter opslaget med, “Pyh, det har været meget hårdt at holde det inde så længe!”