Khloé Kardashian kan nu kalde sig for mor til to! En repræsentant for den populære reality-darling har bekræftet, at Khloé atter engang er blevet mor.
LÆS OGSÅ: Kim Kardashian og Pete Davidson har slået op!
Omkring en måned efter, at Khloé Kardashian bekræftede, at hun ventede sig endnu et barn med ekskæresten Tristan Thompson med hjælp fra en rugemor, er parret nu blevet forældre til en lille dreng fire år efter, at de første gang blev forældre til datteren True.
I sidste måned udtalte repræsentanten for Khloé, at barnet blev undfanget i november sidste år, og at Khloé var utroligt taknemmelig for, at rugemoren ville hjælpe hende. Det er desuden værd at notere, at parret ikke er sammen mere, da det som bekendt kom frem, at Tristan havde gjort en anden kvinde gravid og blev far til sønnen Theo i december sidste år.
Khloé har angiveligt holdt graviditeten hemmelig, for at respektere rugemorens privatliv, og for at beskytte sig selv fra folks kommentarer på baggrund af Tristans handlinger.
I februar 2021 udtalte Khloé, at hun var klar til at forøge familien “True bliver ældre og jeg føler, at tiden er inde til et andet barn.”
I et andet afsnit uddyber hun, hvor meget det ville betyde for hende at få endnu et barn, “Alt jeg forsøger er at bringe mere kærlighed ind i min familie.”
Vi glæder os til at følge med i familieforøgelsen, for mon ikke vi bliver præsenteret for mere i familiens populære show The Kardashians?