En lilla makeup er vovet og god til festlige lejligheder, og eftersom at julefrokosterne allerede presser sig på, synes jeg at det er passende med en lille inspirationsmakeup til julen allerede nu.
Mange øjenskygger med meget farvet pigment, såsom lilla, drysser, det er helt normalt når man bruger meget af den. Husk lige at banke børsten mod din hånd eller lignende så den overskydende farve ryger af. Du kan også komme lidt løst lyst pudder under øjet inden du lægger øjenskyggen. Jeg har valgt at lave en lilla makeup som er simpel og ren. Dette opnås ved ikke at ligge for meget øjenskygge under øjet. Læberne er klare, huden ensartet og rougen har et touch af orange.
1. Start med at komme foundation og pudder på, dernæst rouge.
2. Kom godt med den lyselilla farve på din øjenskygge pensel og sørg for at den ikke drysser, ton ud i globelinjen og på selve øjenlåget.
3. Tag den brune farve og brug en tyndere børste til at markere din globelinje. Blend derefter med en blenderbørste.
4. Tag en tynd skråpensel og kom den dybe mørkelilla farve på, mal en linje langs dine vipper og ton den ud ved enden af vipperne.
5. Kom lidt ekstra mørkelilla på ved enden af vipperne og en smule ved de nederste vipper lige hvor de rammer de øverste.
6. Tag den lyselilla og kom en smule under øjet, slut af med mascara og en lys gloss på læberne.
7. Tegn evt. dine bryn på med en øjenbrynsmascara, men de behøver ikke at være skarpe til dette look.
Du kan se de udvalgte items i galleriet ovenfor.
Kan indeholde affiliate links.