Fashion&Beauty

Let it glow!

Skal den være med eller uden glimmer, med en kold undertone, varm undertone, hvor meget lysere end mig skal den være, osv.? Spørgsmålene er uendelig når det kommer til highlighters, da det er en uundgåelig makeuptrend til fashion shows, i magasiner og blandt celebrities på den røde løber.

Når man skal vælge sin highlighter er det vigtigt at huske på ordets betydning; ‘highlight’ betyder ’at fremhæve’. Dvs. den skal hjælpe med at sætte fokus på de ansigts features du gerne vil fremhæve, såsom kindben, brynbenet og øjenkrogen. For at kunne fremhæve de features, skal farven på din highlighter være 1-2 toner lysere end din egen hudtone – på den måde skabes der dimensioner i ansigtets struktur. 

Highlighters er samtidig med til at skabe forskellig tekstur på huden. De giver huden et lækkert shine, som også er med til at fremhæve f.eks. kindbenene. Dog kan det være lidt en ’jungle’ at finde ud af hvilken tekstur og farve man skal vælge til sin hudtone. Jeg har derfor fundet mine favorit highlighters frem, både til lys, medium og mørk hud. Du kan se mine favoritterne i galleriet ovenfor samt læse en beskrivelse af dem herunder.

Mine favoritter:

1. Bobbi Brown Brightening Finishing Powder i farven ’Nude’, 380kr. –  er i pudderform, med en skøn rosa undertone. Super god hvis man har lys/medium hudtone og ønsker et mere naturligt highlight, da den rosa farve syner varmere på huden end en med hvid undertone.

2. MAC Cream Color Base i farven ’Pearl’, 165kr. – er en creme highlight med en varm guld/hvid undertone. Fantastisk hvis man har en lys hudtone, og ønsker et mere fremtrædende highlight. Hvis ens hudtone er medium eller mørkere, er den bedst at bruge i øjenkrogen eller på amorbuen, da den ellers bliver for hvid på huden.

3. The Body Shop ’Brush On Radiance’, 185kr. –  kommer i små perler, og har en koral undertone, der er skøn på en medium hudtone (på en lys hudtone kan den bruges som blush).

4. MAC Mineralize Skinfinish i farven ’Soft and Gentle’, 240kr. –  er en pudder highlighter lavet på mineraler, og derfor smelter den ind i hudens egen tekstur, således at huden efterlades flawless og shiny. Er god på mange hudtoner; fra helt lys til mørk medium, da den har et varmt gyldent skær.

5. NARS The Mutiple i farven ’Copacabana’, 320kr. – findes både i creme- og pudderform, hvilket er skønt da man derfor ikke er bundet af om man bedst kan lide én tekstur frem for en anden. Den har en kold rosa tone, som er skøn på lys til medium hudtoner.

6. MAC Pigment i farven ’Tan’, 195kr. – er som en løs pudder i konsistens. Fordi det er et pigment, blender den flawless og nemt ind i huden. Den er gudesmuk på mørk medium til dark hudtoner, da den har en varm gylden undertone. Den kan også bruges som øjenskygge, til alle hudtoner.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *