Fashion&Beauty

Forskønnende olier til ansigt og krop

Her på redaktionen har vi fået fornøjelsen af at teste den nye Matas Plaisir-serie, som består af en kropsolie (Beautifying Body Oil), ansigts-olie (Beautifying Face Oil) og en renseolie (Nourishing Cleansing Oil). Plaisir er Matas’ eget luksusmærke, og alle produkter er lavet i Danmark. Produkterne er uden parabener og phthalater og indeholder kun veldokumenterede ingredienser og duftstoffer. Det kan vi godt li’! 

I de fleste tilfælde, når man trænger til nye skønhedsprodukter, skal man spare op i flere måneder for at få råd til produkterne. Det kan ofte være en dyr fornøjelse, hvis man skal havde de helt rigtige produkter, som samtidig indeholder de helt rigtige vitaminer og ingredienser.

Men good news – Matas Plaisir produkterne har en overkommelig pris, som ikke sprænger hverdagsbudgettet. Det er ren hverdagsluksus! plasir8.jpg

Den store test

Mange af os har brugt de samme produkter gennem flere år og var derfor lidt spændte på at prøve nye af.

Rensningen kommer jo selvfølgelig først, og derfor gav vi os i kast med Plaisir Cleansing Oil, som bla. kan anvendes til at fjerne makeup og urenheder i ansigtet. Selve olien indeholder naturlige olier som avocado-, mandel-, jojoba- og abrikoskerneolie. Lige da olien blev påført, virkede den en smule fedtet, og i et kort øjeblik kom nervøsiteten listende, da huden helst ikke skulle blive mere fedtet ved at anvende den. Olien trængte dog hurtigt ind og arbejdede med huden, og man fik ikke fornemmelsen af, at den fedtede – tværtimod gjorde den huden ekstrem blød.plasir4.jpg

Efter huden var renset skulle ansigtscremen Beautifying  Face Oil anvendes.

Olien er uden parfume og indeholder macadamiaolie og squalane (fra oliven) der sikrer en lækker, plejende olie. Dertil indeholder den jojobaolie, som reducerer rynker og øger hudens smidighed. Olien blev både afprøvet om morgenen og aftenen og gav huden en skøn blødhed. Olien havde blot en svag duft – og det var faktisk rart at ansigtsplejen for en gang skyld ikke duftede for meget – det virkede mere rigtigt for huden, at der ikke var parfume i produktet.

plasir6.jpg

Kroppen skulle ikke snydes, så vi prøvede derfor også kropsolien, Plaisir Body Oil. Selve olien består af naturlige olier som jojoba-olie og avocado-olie. Hertil indeholder den også sheabutter, som går ind og styrker hudens barriere. Da olien blev smurt på kroppen, blev man som det første mødt af en skøn og frisk duft efterfulgt af en dejlig blød hud. Her skulle man igen lige vænne sig til, at det var olie, man smurte på kroppen, da det er noget flere af os ikke har været vant til. Som nævnt tidligere oplevede vi alle, at vores hud blev dejlig blød, og hvis man har tendens til tør hud kan olien pleje samt fugte huden.plasir7.jpg

Efter produkterne var testet, var vi alle godt tilfredse med resultaterne, og der var ingen som oplevede, at deres hud reagerede negativt på produkterne. Oplevelsen med at skulle bruge olie til at rense huden var en ny oplevelse for mange af os, og vi havde ærlig talt en del skepsis inden testen. Men vores skepsis blevet hurtigt vendt, og vi var faktisk overraskede over, hvad olie kan gøre for kroppen, og hvor blød vores hud blev efterfølgende.

Flere af os var især helt vilde med bodyolien, da den, samtidig med at gøre huden blød, efterlod et smukt shine på vores krop. Matas vil formentlig i den kommende tid få besøg af flere af os, når vi skal ind og have fingrene i den nye Plaisir-serie.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *