Drømmer du om sund og fejlfri hud – superhud? Så er der måske hjælp at hente. Hudekspert Annette Kristine Poulsen har nemlig skrevet en hel bog om emnet, og vi har fået lov til at bringe et uddrag hvor Annette giver tips til den rette kost. 

– Den hudkærligste kost

For mig at se er det ikke nødvendigt med en universitetsgrad for at regne ud, at når netop huden er kroppens største organ, påvirkes den naturligvis af det brændstof, du hælder på. Flot hud kræver protein, antioxidanter, nyttigt fedt og langsomme kulhydrater. Hver dag. Eller som den internationalt anerkendte fødevareekspert Paula Simpson har formuleret det på den amerikanske tv-kanal CNN: ”Maden og kvalite­ten af den er altafgørende for opbygning og reparation af hver eneste celle i kroppen. Inklusiv huden, som derfor er og bliver, hvad du spiser. I kapitlet her vil du få det vigtigste udpluk af de fødevarer og kosttilskud, der har en effekt på huden. Sammen med et puf og en kærlig opfor­dring til at skrue gevaldigt ned for al forarbejdet mad. Hårdt forarbejdet mad svarer til at tisse i bukserne: For meget salt og sukker sammen med dårligt fedt giver en kortvarig og midlertidig til­fredsstillelse – og en trang til mere fra samme skuffe. “Levende”, og altså uforarbejdet mad, har et langt højere vandindhold og et velbevaret vitamin- og mineralindhold.
Citronmåner med års holdbarhed er for mig det bedste eksempel på mad, der bliver gjort til plastic for at kunne holde sig i farve og form.

Spørg i stedet dig selv, når du åbner munden, om det, der er på vej ind, vil gøre gavn. Selvfølgelig kan den gavn lejlighedsvis være glæden over en sindssygt lækker kage. For jeg tror ikke på afsavn eller kunstige krumspring, hvor gamle syndere skal i sunde nye klæder. Jeg tror på ba­lance og nydelse, så lad den få plads, når nogen serverer verdens bedste kringle for dig.
I forhold til huden er det meste forarbejdede mad noget skidt. Kort fortalt, fordi der ikke er noget at komme efter hverken i forhold til ved­ligeholdelse eller opgradering, og her mener jeg friskere, fyldigere og ja, glattere og mere glansfuld hud. En balanceret proteinrig kost kan derimod straks aflæses i huden. For alt fra hår til negle, knogler, muskler og hud har brug for et konstant flow af protein. Protein består af 22 forskellige aminosyrer, hvoraf de to, som er døbt L-lysine og L-proline, er dem, der laver kollagen. Netop det at booste sin kollagenproduktion (som falder i takt med antallet af fødselsdage) er nøglen til flottere hud.
De mest hudvenlige proteinkilder finder du i magert kød, fjerkræ, fisk, æggehvider, linser, bønner, nødder, quinoa og også sojaprodukter, som af andre hensyn kan være mindre gode – med lechitingranulater som undtagelse.
Når det gælder om at blande dem til lækre opskrifter, smukke smoothies eller mættende snacks, kan du lade dig inspirere af nogle af landets mange madkloge.

Flydende boost

Ja, ja, der skal drikkes vand, men du kan også skrue op for næringen i det, du ellers drikker.

Grøn te – mere end hype

Før du tænker “gab”, så prøv at se grøn te i et nyt lys: som din huds bo­dyguard. Endda en med flere evner. For udover at være en cellebeskyt­tende antioxidant 17* viser undersøgelser, at den halvbitre drik både kan skærpe hukommelsen, øge forbrændingen og genoplive døende celler på grund af indholdet af antioxidanten “polyfenol EGCG”. For mig smager grøn te bedre, når den drikkes kold med isterninger og masser af citronskiver

Kødbouillion – ny hudeliksir

Vandet fra langtidskogte kødben er det nye brændstof til huden. Hjem­melavet kødbouillion, som er rig på kollagen, hitter både herhjemme og internationalt. Eksempelvis bliver der under modeugerne i New York ikke længere bare drukket grøn juice og kokosvand. Der bliver delt hud-eliksir ud af den langtidssimrede slags, som min mormor lavede den. Det, der begyndte som en hype omkring paleokost, er nu taget til nye højder med den hudkærlige suppe, hvor #boilyourbones er et flittigt brugt hashtag.

Både den anerkendte hudterapeut Julia March og sundhedsguruen dr. Frank Lipman, begge fra New York, anbefaler at drikke en kop dagligt på grund af det høje indhold af protein, aminosyrer, kalcium og mag­nesium. Personligt sværger jeg til kostforfatter Lene Rodes opskrift:

1 kilo økologiske okseben
1 liter vand
2 spiseskefulde hvid balsamico
1 stort løg
2 gulerødder i tern
3 stilke bladselleri
1 bundt koriander eller persille

Det hele skal simre i 12 timer bortset fra krydderurterne, der først tilsæt­tes de sidste 15 minutter. Husk undervejs at fjerne løst kød. Sigt og servér.

Vand – med flere tvist

Hvis det kniber med at få nok vand indenbords, så pift det op med skiver af enten æble, agurk eller citron. For mig hjælper to ting: At have vand stående, synligt tæt på hvor jeg sidder og arbejder. Og at drikke et glas vand, hver gang jeg drikker en kop kaffe.

____________

En sund tallerken

Der er mange meninger om fordelingen af protein, fedt og kulhydrater. Jeg vælger at læne mig op af kostekspert Lene Rode, som har gjort sit forarbejde og trukket i alle de bedste tråde fra alverdens sundhedsretninger. Hun anbe­faler:

∙ 25-30 procent af dit daglige kalorieforbrug bør komme fra protein som bøn­ner, nødder, fisk, kylling, kalkun og rødt kød uden fedt.

∙ 40 procent skal du have fra kulhydrater som grøntsager og fuldkorn.

∙ 30-35 procent af kalorierne bør du få fra sunde fedtstoffer fra eksempelvis oliven- og vindruekerneolie.

 ____________

Gode lækkerier til huden

Og så skal ingen glemme … alle de små ting, der også gør huden godt:

Bær – små bomber af antioxidanter

Med et lavt sukkerindhold er farverige bær som acai, blåbær og hind­bær pakket med antioxidanter, som neutraliserer de ustabile molekyler (frie radikaler), der ælder huden før tid. Indholdet af E- og C-vitamin er højere, jo mørkere bærrene er.

Kakao – kan multitaske

Vi taler hverken om den lyse Nesquik eller den søde Mathildedrik top­pet med flødeskum. Vi taler om den bitre, mørke og støvede af slagsen. Kakaobønnen er udgangspunktet for al kakao og chokolade, som du med fordel kan lade være mørk og fyldt med procenter, helst minimum 70. Procenterne siger ikke et hak om kvaliteten, men de siger trods alt noget om, at jo flere procenter, jo mindre sukker er der i. Selvfølgelig skal mørk chokolade ikke udgøre et hovedmåltid, men den er leverings­dygtig i både fibre, protein, antioxidanter og omega-3-fedtsyrer – endda antioxidanter, der overstiger niveauet i rødvin, blåbær og grøn te. Der sker også noget i hjernen, når du nyder mørk chokolade. Endorfiner, som er kroppens egen lykkemedicin, bliver udløst, og nogen mener li­gefrem, at følelsen af at være forelsket kan findes i et stykke chokolade. Mørk chokolade indeholder også det antiinflammatoriske stof, der hed­der procyanidin B-2, som kan trække huden i den gode retning, når det gælder bombardementet fra uv-stråling, stress, forurening og usund kost. Hudlæge dr. Nicholas Perricone går så langt som til at sige, at pro­cyanidin B-2 “can upset the wrinkle-producing process”.

Kanel – holder sukkertrangen nede

Kanel er verdens mest oversete skønhedskrydderi, som ikke bare sørger for julehumøret, men også er blodsukkerstabiliserende og altså med til at holde sukkertrangen nede. Forskere ved Human Nutrition Research Center i Maryland, USA, fandt ved et tilfælde ud af, at folk, der spise æb­letærte med masser af kanel, ikke fik den forventede voldsomme stigning i blodsukkeret. Kanel indeholder den samme gruppe af antioxidanter (flavan-3-ol polyphenol), der også findes i bær, kakao og grøn te, og som virker blodsukkerstabiliserende. Jeg er vild med kaneldrys på alt fra hytteost til æggepandekager.

Rødvin – i glas eller som kosttilskud

Det er ikke alkoholen, der her gør godt, men antioxidanten resveratrol, som sidder i skindet på de røde druer. Det ekstra interessante er, at Harvard-professoren David Sinclair ikke nøjes med at kalde resveratrol for en beskyttende kampsoldat, men også en fredsmægler, der kan bero­lige og specifikt reducere rødme. Fordi for mange glas rødvin (på grund af alkoholen) vil have stik modsat effekt, indeholder flere og flere kost­tilskud nu resveratrol.

Mandler & valnødder er sundhed til huden

Mandler har et højt indhold af protein og omegafedtsyrer, kobber, magnesium, E-vitamin og calcium. Og valnødder har et højt indhold af omega-3-fedtsyrer og kan ifølge hudlæge dr. Harold Lancer lette hud­sygdomme som eksempelvis eksem. For mig er skiveskårne æbler top­pet med mandelsmør og drysset med kanel lige så godt som en fuldfed traditionel muffin, fordi trangen til noget lækkert bliver styret, samtidig med at jeg får mere energi.

____________

Gå efter et lavt glykæmisk indhold

For meget sukker giver kagedejsagtig hud, lyder det fra hudlæge dr. Nicholas Perricone, som i sagens natur hører til de sukkersure. Ved at vælge eksem­pelvis fuldkorn frem for en hvid baguette sænker du det glykæmiske ind­hold med 50 procent. Næsten alle grøntsager har et lavt glykæmisk indeks. Eksempelvis er bønner nede på 15, mens ananas ligger på 66. Frugt, der ligger relativt lavt, er æbler, pærer og alle citrusfrugter. Peanuts og cashewnødder ligger også i den lave ende.

____________

Læs mere i bogen Sådan får du superhud og få Anettes mange tips på Instagram: @beautyspac.