På ChriChri redaktionen må vi ærligt indrømme at vi har været faste seere til programmet “De 3 Wichmanns” siden det startede. I det sjove program møder man Amalie, Joachim og Adam Wichmann som lever livet i Hollywood og forsøger, at opnå status og success med deres virksomhed – FORREST & BOB. Amalie Wichmann er den lækre lillesøster til de to brødre. Hun giver os her helt eksklusivt sine bedste beautytips og skønhedsrutiner, direkte importeret fra Hollywood’s stjernestøv.
______
Da jeg, siden jeg var 15 år gammel, har arbejdet som model, har jeg været så heldig at arbejde med nogle af landets dygtigste makeup artister og dermed fået en masse gode råd, tips og tricks med påvejen. Jeg lærte vigtigheden af at forebygge, i stedet for at skulle reparere når en skade først er sket. Derfor har jeg i alle disse år (så vidt muligt) levet efter det efterhånden velkendte udsagn, at skønhed kommer indefra. Spiser man sundt og drikker masser af vand, vil huden holde sig ung, frisk og “rynkefri”længere.
Desværre var jeg involveret i en dramatisk ulykke i 2010, der betød, at jeg netop var nødt til “at reparere”. Påen scootertur i Las Vegas, blev jeg kørt ned af en truck, hvilket resulterede i en fraktureret nakkehvirvel, et brækket ben og en voldsom afskrabning af min venstre side af ansigtet. Jeg troede aldrig, at det ville hele igen og jeg fik af flere læger at vide, at jeg højest sandsynligt skulle affinde mig med at leve med ar.
Det ville jeg (heldigvis) ikke finde mig i, så mens jeg lå i sengen iført nakkekrave, studerede og undersøgte jeg mine bedste muligheder for at komme til at se normal ud igen og efter mange ugentlige microdermabration-behandlinger og brug af de helt rigtige produkter, er min hud lykkeligvis helet, så det stort set ikke kan ses den dag i dag.
Selvom det nu er omkring 5 år siden, er det stadig en del af min rutine at bruge helende cremer og beskytte min nu sarte hud med naturlige produkter. Jeg sværger til det danske hudpleje mærke ved navn Karmameju, hvis produkter er effektive uden brug af syntetiske ingredienser og desuden dufter fantastisk.
Billederne er fra Amalies Instagram-profil @Amalienywichmann.
I min morgenrutine bruger jeg først Karmameju’s ‘Micellar water’til at rense ansigtet og derefter deres ansigtscreme, før jeg lægger en let makeup. Min makeup består ligeledes kun af naturlige produkter – en smule mineral pudder foundation, lidt solskinspudder (til de blege vinterdage) og mascara. Jeg afslutter med et pift hydro-mist, så pudderen suges ind og lægger sig naturligt.
Min aftenrutine består i afrensning af makeup med Karmameju’s “Cleansing balm”, som er en gel, der samtidig kan fungere som en fugtgivende ansigtsmaske, hvis man lader den sidde lidt, inden den renses af med vand.
Derefter masserer jeg en ansigtsolie af samme mærke på hals, nakke og ansigt, hvilket holder min hud hydreret natten over, så jeg kan stå op med den dejligste, ensartede, bløde hud.
______
Mine tre bedste skønhedstips
1. Standardsvaret, fordi det rent faktisk gør en kæmpe forskel…Drik masser af vand!
2. På dage hvor man føler, at man ser træt ud, gør en hvid eyeliner en kæmpe forskel. Det “åbner”øjet og gør, at man ser friskere ud.
3. Har man, ligesom jeg, pådraget huden en skade, kan jeg varmt anbefale Karmameju’s “Calm balm”, som virker beroligende og helende. Jeg bruger den af og til som natcreme, når min hud trænger til ekstra omsorg og næring. Den er fantastisk!
______
I kan se mere til Amalie og hendes hverdag på hendes Instagram-profil under navnet @Amalienywichmann.