[single_post_category_name]

Guide: De 3 vigtigste elementer i din renserutine

En god og kontinuerlig renserutine er den bedste og billigste vej til en flot hud og glød. Al makeup i verden kan være ligegyldig, hvis ikke din renserutine – det basale fundament – er på plads!

LÆS OGSÅ: Nelle Noell: 3 nemme tips til at få flottere hud

De fleste af os (inklusiv mig selv), får ikke altid renset huden helt i bund. Rester af makeuppen sidder i håndklædet, efter du har renset ansigtet. Små knopper, hudorme eller bumser kommer ligeså stille frem i ansigtet – midtfor selvfølgelig. Derfor får du her de 3 vigtigste elementer i en ordentlig renserutine:

 

1. At finde det rigtige renseprodukt til din hudtype.

En ordentlig rens er fundamentet for en god renserutine, det er vigtigt for at fjerne hverdagens solfilter, snavs og makeup så huden er ren og klar til pleje og beskyttelse igen. Det er vigtigt at være opmærksom på hvilken rens du bruger og finde den der passer til din hudtype, så der ikke skabes ubalancer i huden.

Morgen:

Personligt tror jeg ikke, man behøver rense sin hud om morgenen, da huden ikke kan nå at blive beskidt. I stedet skyller jeg ansigtet i lunkent vand, og exfolierer mildt med en Konjac-svamp eller bomuldsvaskeklud (se mere under exfoliering). Har du acne vil jeg anbefale at vaske ansigtet både morgen/aften.

LÆS OGSÅ: Guide: Nem hverdags-makeup på under 10 minutter

Aften:

Her renser jeg altid ansigtet 2 gange med en mild rensemælk eller balm, så jeg er sikker på at dagens miljøpåvirkninger er fjernet og min hud er klar til at optage den optimale pleje, natten over. Efter rens bruger jeg ansigts mist, der beroliger og fugter huden. Min hud er tør og til tider sart og her er misten min redning, også i løbet af dagen.

Produkter jeg anbefaler:  Cleanse & Soothe Balm, 299 kr. / Deep & GentleFoaming Cleanse, 100 ml. 159 kr. / Rønsbøl Tonic, 250 ml, 195 kr. / Micellar Water 100 ml, 129 kr.

 

2. Fugt

Fugt findes i mange varianter. Jeg anbefaler det igennem en god serum og dagcreme. Serum er bedst på en fugtet hud, og en rigtig god ide til dem der ønsker noget mere af sin hudpleje, da de er tætpakket med virksomme ingredienser. Der findes et hav af serums-muligheder og her er det vigtigt, at finde den der passer til de hududfordringer man har. Ansigtscremen har til formål at beskytte huden og holde på hudens egen fugt, lidt ligesom en frakke på en kold vinterdag. De fleste har efterhånden en god solfaktor i sig, hvilket er vigtigt mod solens stråler i forhold til hudkræft.

LÆS OGSÅ: 4 skønhedsproblemer vi alle kender: Sådan løser du dem!

Min erfaring er, at de fleste mennesker har en tør hud, men grundet forkert renserutine og pleje, eskalerer det i ubalancer der kan skabe sensitiv og uren hud. Få en professionel hudanalyse, hvis du selv er i tvivl.

Produkter jeg anbefaler:  EGF Serum 15 ml., 865 kr. / Creme Paradoxe 50 ml., 455 kr.

 

3. Exfoliering

Exfoliering, mindsker de døde hudceller, der kan virke som en tør hinde på hudens overflade og forhindre de gode ingredienser i at trænge ind og virke optimalt. Derfor exfoliere jeg lidt hver morgen, for at kickstarte celleproduktionen, hvorpå der bliver sendt besked ned i huden om at speede kollagen processen op og dermed hudfornyelse. Huden arbejder derved hurtigere og mere effektivt, så du får det mest optimale ud af huden, med en smuk glød.

Produkter jeg anbefaler:  Konjac Purifying Sponge 60 kr. / Krama vaskeklud, 25 stk. 25 kr.


Dulletip

Alt flot hud starter indefra. Spiser du en masse gode olier, er du godt på vej. Fed Fisk, Chiafrø, Hørfrø, Hampefrø og-olie er fyldt med gode olier især Omega- 3 fedtsyrer, der hjælper til at smøre huden indefra. Igen er VAND også essentielt!

Kærligst
N

___________

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at skrive til mig på min blog www.nellenoell.dk eller via Instagram @nellenoell.

 

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide