Fashion&Beauty

Sådan mindsker du forstørrede porer og mængden af hudorme!

Sådan mindsker du forstørrede porer og mængden af hudorme!
(Artiklen indeholder affiliate-links)
Facts

Nelle Noell

Nelle er uddannet makeup artist og skriver til daglig om beauty og livsstil, med udgangspunkt i et holistisk livssyn.

Du kan læse med på hendes blog lige her eller følg hendes hverdag på Instagram, under navnet @nellenoell

En af de ting, vi stort set alle har til fælles, og alle hader er, hudorme! Til sammenligning med rengøring, bliver man aldrig færdig og det kan føles som et evighedsprojekt at komme til bunds. Det fortsætter, fortsætter OG fortsætter…

 

Men hvad er hudorme egentlig?

Hudorme, er døde hudceller kombineret med ansigtets naturlige fedt/olier, der er oxideret. Det er altså en naturlig proces i huden, og betyder at din hud hverken er beskidt, eller at du ikke renser den ordentligt. SÅ, stop med at trykke, det nytter ikke!

Selvom de er en naturligt del af huden, kan vi vist hurtigt blive enige om, at de godt må smutte igen.

Hvis du gerne vil komme hudormene til livs, er det en lang proces, men en belønnende og holistisk en af slagsen. Du kan supplere processen med produkter, eller bruge dem for sig selv, afhængig af dit temperament. De vil i sig selv ikke fjerne hudormene helt, men kan hjælpe lidt af vejen og mindske en del.

LÆS OGSÅ: Rynker & anti age-produkter: 6 tips til hvad du selv kan gøre!

 

Stress

Tilstoppede porer omkring næse og kinder, skyldes tit stress, fordi kortisol, som er kroppens stresshormon, øger talgproduktionen. Det får de små blodkar i huden til at trække sig sammen, så næring til, og afgiftning fra huden svækkes. Den naturlige løsning er ro, at skære ned på stimulanser som kaffe (et absolut must) og sukker. Hvis du spiser sødt så spis nødder til, de indeholder gode fedtstoffer der balancerer blodsukkeret (ustabilt blodsukker kan også medvirke til uren hud). Drik masser vand, det er essentielt og HUSK at trække vejret helt ned i maven. Hvis du ikke har meget tid, er hjemmeyoga måske en løsning. Her kan jeg af hele mit hjerte anbefale Yogavivo, der er et site, hvor du kan praktisere yoga derhjemme, efter dit behov og den tid du har til rådighed.

 

Eksfoliér

Eksfoliér blidt hver morgen med en vaskeklud, svamp, Clarisonic (eller hvad du bruger). Supplér med en eksfoliering, gerne indeholdende salicylsyre (BHA) eller Glykolsyre (AHA) 1-2 gange om ugen. Det mindsker de døde hudceller, hudorme og løsner dem, så de er nemmere at tage afsked med.

Jeg anbefaler: Pumpkin Enzyme Mask – Enzymatic Dermal Resurfacer, 580 kr.

For dig med meget sensitiv hud, kan ovenstående måske blive for kraftigt. Her vil jeg i stedet anbefale en Clarisonic. Den virker mildere for huden end en vaskeklud, og renser blidt, eksfolierer og stimulerer huden til en flot glød. Man kan kalde det en All-in-One. Vurder derfor din hud inden du starter, og få eventuel hjælp til at bedømme din hudtype hos en kosmetolog.

Jeg anbefaler: Clarisonic Smart Profile, 1.999 kr. – find lignende produkt på Sephora.com

 

Æg, ja du læste rigtigt. ÆG!

I Korea er de altid foran, hvad angår beauty, faktisk langt foran. Vi er dog så heldige, at vi så småt i Danmark, nu også kan få glæde af deres innovative hudplejeprodukter. Tony Moly er nemlig landet i Sephora. Hvis du ikke allerede kender brandet, er det måske nu, I skal tage hinanden i hånden. Koreanerne har nemlig fundet ud af at vejen til flotte porer, er igennem æg. Det siges, at æggehvide, skal og blomme, fjerner urenheder, døde hudceller samt opstrammer porerne, så du er efterladt med en fin, glat og blød hud. Jeg har selv testet dem og er vild med både indpakningen og produkterne.

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan vælger du den perfekte mascara!

Egg Pore – Blackhead Steam Balm, 130 kr.  / Egg Pore – Tightening Cooling Pack, 130 kr.Egg Pore – Nose patch, 55 kr.

 

Dulletip

Husk også altid at fugte huden. Alfa omega for en sund, flot hud, er at bevare hudens naturlige balance. Hvis du affedter huden med hårde renseprodukter, vil huden reagere ved at producere mere talg, for at beskytte hudens barriere. Og der vil komme flere hudorme og bumser.

 

Kærligst
N

___________

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at skrive til mig på min blog www.nellenoell.dk eller via Instagram @nellenoell.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *