Der er desværre nogle fødevare, som forværrer hudens tilstand negativt. Vi er heldigvis forskellige, og vi reagerer derfor også forskelligt. Sommetider får jeg at vide, at jeg burde have dokumentation for at sige, at nogle bestemte fødevare kan forværre huden, men mine mange erfaringer kalder jeg i dag for min dokumentation.
Komælk
Komælk kan for nogle resultere i rødmen og inflammeret hud. Det kan vise sig som eksem, psoriasis, rosacea eller bumser og akne. Nogle kan også have rigtig svært ved at fordøje komælk, hvilket vil kunne ses som forstoppelse. Du kan prøve at undlade komælken (også den laktosefri) i 6-8 uger og se, om det gør en forskel for dig. Du kan med fordel erstatte det med plantebaserede drikke såsom mandeldrik, havredrik eller soyadrik i begrænsede mængder. Faktisk er sidstnævnte ret vigtigt for en sund og skøn hud – altså i begrænsede mængder. Vi skal spise varieret, og det er ikke særlig varieret at få komælk hver dag, ligesom det heller ikke er supersmart at drikke soyadrik hver dag.
Hvede
Hvedemel samt gluten kan også forværre hudens tilstand med samme tendenser som tidligere nævnt. Det vil ofte skyldes, at det sætter fordøjelsen på en stor prøve, og at fordøjelsen bliver irriteret af for meget gluten. Du kan eventuelt erstatte med brune ris, quinoa, boghvede, hirse eller amaranth. Økologisk spelt kan for nogle være bedre end hvedemel.
Sukker
Sukker er hudens fjende nr. 1! Der er faktisk ikke noget positivt at sige om hvidt raffineret sukker. Det laver rav i vores hormonsystem, irriterer fordøjelsen,giver hudorme/urenheder og knopper i huden. Hvis du selv bager, kan du erstatte med kokossukker eller sukrin gold. Du kan også søde med dadler, men tænk over og sorg for, at du spiser lidt fedtstof til, når du vælger noget med sukker (også frugtsukker) – f.eks. 5-8 mandler for at stabilisere blodsukkeret. Hudorme kommer nemlig ofte af ustabilt blodsukker.
Forsøg i løbet af den næste uge at spise meget mere grønt og også gerne alle kåltyper, da de er med til at afgifte vores lever, som står for vores naturlige udrensningsproces, og det billigste er at øge dit væskeindtag gevaldigt! Drik gerne 2-3 liter dagligt for at skylle grimme affaldsstoffer ud af kroppen.
Skønhed starter indefra, og jeg ved, at du kan…