For nyligt samledes hele Team ChriChri til årets helt store julefrokost – og oh what a night! Vi havde et brag af en fest i Helsingør, hvor aftenen blandt andet bød på middag, kasino og dans natten lang, til vi næsten ikke kunne gå på vores fødder…
Lige for tiden er der ikke mange dage, hvor jeg kan få lov til at gå all in på glimmer, glam og glamour – så derfor fik den ikke for lidt, da ChriChri skulle holde det årlige Christmas Party! Palietter og de høje hæle blev fundet frem – og imens mor gjorde sig klar, hyggede Constantin med sin Bedste. Time to go! Efter farvelkys til Constantin og Bedste gik turen mod Helsingør.
Vi mødtes i de skøøøneste omgivelser hos Hotel Marienlyst, hvor vi blev udstyret med meget fine lyserøde papirarmbånd(!), så vi kunne nyde den fri bar 😉 Vi havde en helt fantastisk aften, som både bød på 3-retters middag, kasino – der var virkelig succes ved rouletten!, musik og dans til et liveorkester som diskede op med alt fra Backstreet Boys til Bowie. Læs mere om vores julefrokost her.
Som et sidste touch, skulle den helt rigtige duft vælges – som også passede til aftenens look! Chloé ‘Fleur de Parfume’ er en virkelig frisk og feminin duft, med de mest spændende og intense blomsternoter. Duften emmer virkelig af eksklusivitet og luksus – og er derfor helt i tråd med min smukke pallietkjole fra Malene Birger. Derudover er det også en duft som udvikler sig, efter den har siddet på huden i et stykke tid. I starten er den meget frisk med dens blide blomsteragtige duft. Men efter et stykke tid “udfolder” den sig til en mere intens duft af roser, som minder mig om det forår, som er os i vente, efter den kolde sæson vi går igennem lige nu.
En anden ting, som jeg virkelig elsker ved Chloé ‘Fleur de Parfume’ er den super elegante flakon med det virkelig fine silkebånd! Den er som skabt til aftenens tema – glitter og palietter! Og så passer den helt perfekt til håndtasken, så duften kan friskes op i løbet af aftenen – hvis du som os også giver den fuld knald på dansegulvet til julefesterne 😉
ChriChris julefrokost var en fuldstændig forrrygende, fantastisk og fabelagtig fest. Men åh…. hvor var det også bare dejligt at komme hjem til lille C igen og kunne smide stængerne op. Hvis din weekend også byder på julefrokost, håber jeg, at du får en lige så skøn aften som Team ChriChri! :-*
XXXX
Christiane
Pssssst: Mangler du årets julegave til din mor eller din bedste veninde! Så er Chloé ‘Fleur de Parfume’ et virkelig godt bud! Dens friske, men blide blomsterduft og sensuelle noter kan man ikke andet end elske! Med garanti et gavehit! 😉