Fashion&Beauty

10 skønhedsprodukter du selv kan lave med frugt og grønt

Hvis du elsker rene og naturlige ingredienser, så vil disse 10 hjemmelavede skønhedsprodukter helt sikkert være et hit! Vi har samlet de bedst opskrifter på effektive beautyboostere, som du selv let kan lave derhjemme. Udover at være gode for miljøet, vil din hud også elske det! Læs med…

LÆS OGSÅ: 5 bæredygtige og økologiske skønhedsbrands du skal kende

1. Grøn te

Grøn te er spækket med to essentielle beautyboostere: antioxidanter og koffein. Lav en kop grøn te og lad den trække. Kom den derefter i en tom sprayflaske (kan bl.a. fås i Matas), og opbevar den derefter i køleskabet. Du kan nu bruge den som en daglig face mist, som vil opfriske din hud og efterlade dine porer næsten usynlige.

2. Agurk

Har du poser under øjnene efter en sen aften i byen? Så kan det gamle trick med agurkeskiver under øjnene virkelig være en stor hjælp. Denne grønne grøntsag indeholder både antioxidanter og flavonoider som reducerer irritation helt naturligt. Skær et par skiver agurk, læg dig godt til rette, og lad agurken trylle dine øjne friske igen. 

3. Olivenolie

Det egentlige spørgsmål er vel, er der overhovedet noget, som olivenolie ikke kan klare, når det gælder skønhed? Eller kokosolie, for den sags skyld. Et godt tip er at bruge olivenolie til at blødgøre dine neglebånd, som ofte bliver tørre efter bl.a. rengøring og madlavning.

4. Kiwi

Lav din egen tropiske eksfolierende maske med kiwi, som vil efterlade huden med en klarere og friskere glød. Udhul kiwifrugten og lav den til mos. Bland dernæst yoghurt og kokosolie i, så du ender med en lækker hjemmelavet ansigtsmaske. Kiwien indeholder alpha hydroxy syrer, Vitamin A og Vitamin C, som vil udviske en trist og kedelig glød på et øjeblik.

5. Æbler

Æblecidereddike er noget vi ofte har stående i køkkenet. Men en blanding af 1/4 æblecidereddike og 3/4 vand vil faktisk gøre dit hår virkelig glansfuldt! Grunden hertil er, at eddiken vil fjerne alle rester af hårprodukter og forurening, som almindelig shampoo har svært ved at fjerne fuldstændig. Hæld miksturen over dit hår, efter du har vasket det med almindelig shampoo, og massér det godt ind i håret. Skyl derefter grundigt. 

6. Vindruer

Mange hudplejebrands, heriblandt Caudalie, benytter sig af vindruens fantasiske egenskaber som også tæller anti-aging- effekt. Du kan selv skabe dit eget vindrue-produkt ved at blande honning, vindruer og yoghurt. En ekstra god egenskab er, at syreindholdet faktisk også vil gøre underværker for en fedtet hud.

7. Lime

Du bruger den måske oftest i din cocktail, men den kan faktisk også hjælpe dig til en virkelig blød hud. Bland din egen bodyscrub med groft sukker, olivenolie og lime-kød. Din hud vil efterlades silkeblød!

8. Honningmelon

Melon er helt naturligt fyldt med antioxidanter som Vitamin C. For at høste alle de nærende ingredienser, kan du skære meget tynde skiver af melonen og lægge det over dit ansigt i omkring 20 minutter. En perfekt hjemmespa-behandling.

LÆS OGSÅ: SOS: produkter der kan redde dine skønhedsproblemer

9. Mynte

Næste gang du opdager en bums, så prøv at mose nogle mynteblade med en morter, og mix det derefter med rosenvand (kan købes i Matas), så du får en form for pasta. Kom det på det inficerede område i ca. 10 minutter, og skyl efter. Mentholen, som naturligt findes i mynte, vil hjælpe med at reducere inflammation og få huden til at fremstå mindre rød.

10. Avocado

Lav en hjemmelavet hårkur af en halv avocado, en æggeblomme, en teske honning og en spiseske olivenolie. Denne mikstur gør virkelig mirakler, for dig der har tørt og skadet hår. Lad det sidde i håret i 30 minutter, under en brusehætte. Ellers kan du pakke håret ind i en pose og vikle et håndklæde rundt om hovedet som en turban, for at holde den fast. Varmen får hårstråene til at tage bedre imod de nærende ingredienser. Omega 3-fedtsyrerne i avocadoen er lige så gode for dine lokker, som de er for dit helbred.

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *