De fleste kender til problematikken. Du bruger lang tid på at lægge din makeup til perfektion – kaster lige et blik i spejlet inden du går ud af døren, og sikrer dig at makeuppen er flawless. Blot for at se sig i spejlet få timer efter, og opdage, at dit look er langt fra, hvad det var, da du tog afsted. Her giver vi dig 10 tips til, hvordan du får makeuppen til at holde længere!
LÆS OGSÅ: Det fortæller din hud om din krops tilstand
1. Eksfolier
Eksfoliering er vigtigt for at kunne lægge en glat og pæn base. Jo blødere overfladen er, jo mere jævnt kan du påføre din foundation, og den vil derfor holde meget længere. To gange om ugen bør du skrubbe de døde hudceller væk fra dit ansigt, med en god eksfolierende maske. Kan købes her.
2. Brug en god fugtighedscreme
Har du også lagt mærke til, at din makeup tit sætter sig i de fine linjer i ansigtet? Din hud i ansigtet producerer fedt i løbet af dagen, og hudens fugtniveau kan svinge meget i forhold til, hvilket miljø du befinder dig i. Der findes dog heldigvis fugtighedscremer som arbejder med hudens skiftende tilstand. Led efter de fugtende og beskyttende – kan købes her.
3. Prime
En primer får din hud til at absorbere din dagcreme og tilfører et glat og blødt underlag til huden, inden du lægger din foundation. Resultatet bliver et meget friskere og mere jævnt udseende, og makeuppen holder i meget længere tid. Primeren sikrer også, at huden ikke absorberer din foundation, så den bliver, hvor den skal. Hvis du har tendens til fedtet hud, så gå efter en primer uden olie – kan købes her. Hvis du derimod har problemer med at få makeuppen til at holde sig pæn på grund af tør hud, så gå efter fugtgivende primer – kan købes her. Hvis det er makeuppen rundt om øjnene, som ikke vil sidde pænt, så prøv en eye primer – kan købes her.
4. Gå efter langtidsholdbare formularer
Der findes faktisk foundations som er skabt til at holde i timevis. De fås både til tør hud – kan købes her. Men også til fedtet hud – kan købes her. Mange brands byder i dag på foundations som lover at holde sig perfekt på huden i 24 timer, og du undgår derfor at makeuppen gradvist smelter på din hud i løbet af dagen.
LÆS OGSÅ: Makeup-artistens bedste tips til hud med glød
5. Tynde lag
Når du lægger din makeup, så sørg for at bygge den op i tynde lag – det får din makeup til at holde meget længere, end hvis du bare påfører ét tykt lag – og så ser det også meget mere naturligt ud. Denne regel gælder din foundation, øjenmakeup og læbestift.
6. Setting powder
For at få din base til at holde længere, bør du beskytte din makeup med et fint lag pudder. Lidt pudder under øjnene, kan også få din makeup til ikke at sætte sig i de små linjer. Gå eventuelt efter en eye setting powder – kan købes her.
7. Brug den særlige læbestift-teknik
Hemmeligheden bag en langtidsholdbar læbestift er påføringsteknikken. Start med at lave en ramme rundt om dine læber med en lip liner, hvor du fremhæver amorbuen og kommer helt ud i hjørnerne. Kom dernæst din læbestift på med en børste beregnet til formålet, og kom den på i fine lag. Slut af med endnu et lag lip liner, som vil holde på læbestiften.
8. Brug settingspray
Makeup settingsprays er specielt designet til at holde din makeup frisk og pæn, så du undgår touch-up’s i løbet af dagen. Som en hårspray til håret, bør en settingspray være det sidst trin i din makeuprutine, inden du går ud ad døren. Kan købes her.
9. Hold fingrene for dig selv!
Det sker tit, uden vi overhovedet tænker over det – hænderne kommer op til ansigtet, og du spreder dermed bakterier, vira og andet smuds udover dit ansigt, hvilket, udover at gå udover din huds og din egen sundhed, også ødelægger din makeup. Du kan købe de bedste og dyreste produkter på markedet, men hvis du piller i urenheder, og gnider eller gnubber dit ansigt ofte, så kan du næsten lige så godt lade være.
LÆS OGSÅ: Her er forårets fineste neglelakker
10. Blotting
Selvom det er fristende at bygge ovenpå i løbet af dagen, så kan de mange lag pudder få din makeup til at klumpe, og dit look til at se meget malet ud. Når du tilfører flere lag makeup i løbet af dagen, fx pudder, kan det desuden udvide dine porer og din hud kan udtørre. Så fokusér på at forebygge, frem for at lappe på skaderne. Hvis din hud alligevel skulle skinne, så brug blotting papers i stedet for pudder. De absorberer olien uden at ødelægge din makeup. Kan købes her.