Typiske eyeliner-fejl du bør undgå

Eyelineren er for mange kvinder helt uundværlig, og man kan næsten komme til at føle sig helt nøgen uden, hvis man er vant til den dramatiske mørke streg langs vippekanten. Men der er dog nogle fælder, du bør undgå, når du lægger din eyeliner. 

LÆS OGSÅ: Sådan får du din makeup til at holde hele dagen

1. Du kigger lige ind i spejlet

Når du kigger lige ind i spejlet, imens du påfører din eyeliner, kan det føre til en ujævn linje eller huller mellem dine vipper og eyeliner. For at undgå dette, bør du tilte dit hovede en anelse tilbage, så du kan lukke dit øjenlåg så meget i som muligt – til du stadig er i stand til at se, hvor du ligger stregen! Dette sikrer, at din streg kommer til at ligge så tæt på vippekanten som muligt.

2. Du hiver i huden imens du lægger din eyeliner

Når du lægger din eyeliner, er målet selvfølgelig en præcis linje. I teorien giver det måske mening at hive/strække din hud lidt ud, så den er helt stram, når du påfører eyelineren. Men dette er faktisk en ret problematisk teknik af flere årsager. For det første kan huden omkring øjnene komme til at “hænge” mere, hvis du dagligt hiver i den. For det andet, så vil huden trække sig tilbage på sin “normale plads”, når du giver slip – og på samme måde, vil eyelineren også hoppe. Dette medfører luft mellem vipper og eyeliner, ujævnheder i linjen og en uskarp kant. 

3. Din eyeliner-blyant er ikke skarp nok

Den mest frustrerende ting ved blyant-eyelinere er, at de skal spidses efter kun kort tids brug. Men en skarp blyant er vigtigt, hvis du ønsker en skarp og præcis linje. Bliver din blyant bare en anelse rund og blød, kan det blive meget sværere at lægge en pæn streg. Det anbefales faktisk, at du spidser din blyant efter hver 3. applikation, for en optimal streg. En anden fordel ved at spidse din blyant ofte, er at du fjerner de bakterier der ophober sig på blyanten, så du undgår en potentiel infektion.

4. Du kommer for meget eyeliner langs de nederste vipper

Det er helt naturligt, at man gerne vil lægge eyeliner både foroven og forneden for at gøre sit look mere komplet og balanceret. Men selvom det er helt fint at komme eyeliner langs de øverste vipper, kan det faktisk gøre dit øje betydeligt mindre, hvis du lægger din eyeliner hele vejen langs den nederste vippekant. Hvis du absolut gerne vil have eyeliner under dit øje, er det derfor vigtigt, at du kun lægger eyeliner fra øjets midte og ud til kanten, da dette vil åbne øjet, frem for at gøre det mindre. 

5. Du forbereder ikke med øjenskygge

Hvis du har tunge øjenlåg, eller oplever, at din hud fedter meget ved øjenlåget, har du sikkert opdaget, at din eyeliner godt kan smitte af på huden ovenover i løbet af dagen. Hvis du bruger tid på at forberede din eyeliner med øjenskygge, kan du faktisk undgå problemet. Tricket er simpelthen at komme et lag øjenskygge eller løst pudder over dit øjenlåg fra vipper til bryn, inden du kommer din eyeliner på.

6. Du bruger den forkerte type eyeliner

Det kan være rigtig svært at vælge lige præcis den type eyeliner, som passer perfekt til en selv. Eyelinere som let glider på huden, er nemme at påføre, men kan også lettere smelte på huden og tvære ud. De langtidsholdbare holder selvfølgelig længere, men kan være sværere at påføre. Til nybegyndere anbefales det, at man bruger en blyant-eyeliner, som giver dig mulighed for at blende, og som har mindst risiko for at tvære ud og smitte af i løbet af dagen.

LÆS OGSÅ: Her er forårets fineste neglelakker

7. Du bruger den forkerte farve eyeliner

Selvom sort eyeliner er et musthave i de fleste makeuptasker, er det ikke altid optimalt til hverdagsbrug. Blødere nuancer såsom brun og grå er ofte bedre til hverdag, da det giver dig et meget blødere look, og vil åbne dit øje mere op, end den sorte vil, da sort har en tendens til at gøre øjet mindre og mere hårdt. Det har også noget at sige, hvordan dine øjne ser ud. Er de trætte, hævede eller røde, bør du undgå brune nuancer ved øjet. Blå eyeliner kan få det hvide i dine øjne til at fremstå endnu hvidere og klarere, og sorte og grå farver er mere neutrale.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være