Beauty

Kan man forebygge rynker?

Kan man forebygge rynker?
Facts

Benedikte Thuesen

Speciallæge i plastikkirurgi

Læs mere om Benediktes arbejde her: 
www.benedikte-thuesen.dk

Hvem vil ikke gerne have en glat, ungdommelig hud i stedet for en ældet solskadet hud, grov hud med rynker, pigmentforandringer og karsprængninger? Huden ændrer sig med alderen, og disse ændringer er dels afhængig af genetiske faktorer, dels af ydre påvirkninger, hvor overdreven soldyrkning og rygning er blandt de vigtigste.

LÆS OGSÅ: Er det farligt at få silikonebryster?

Huden afspejler tit vores alder, især huden i ansigtet og på hænderne. Dens tilstand afhænger dels af alder og arvelige faktorer, men også i høj grad af ydre faktorer. Hvis vi ikke får nok søvn, lever en stresset tilværelse, spiser usundt, drikker for meget alkohol, dyrker for meget sol og måske oven i købet ryger, afspejles det i vores hud. Med alderen bliver huden tynd, vandindholdet i huden mindskes, og huden bliver mindre elastisk. De bindevævsdannende celler (fibroblaster) spiller en stor rolle for opretholdelsen af hudens arkitektur. Ud over at fibroblasterne danner kollagen, som sørger for trækstyrken i huden, og elastin, der sørger for elasticiteten og spændstigheden i huden, deltager fibroblasterne også i helingsprocessen af skadet hud. Efterhånden som huden ældes, aftager antallet af fibroblaster i huden, og mængden af kollagen og elastin mindskes. Herved bliver huden mere slap og rynket.

Det hudlag, der kaldes læderhuden, består normalt af 70 procent kollagen og af fire procent elastisk væv. Mængden af kollagen aftager med en procent per år, og mængden af elastin mindskes markant efter 30-årsalderen. Men det er ikke kun overhuden og læderhuden, der ændres med alderen – dybereliggende fedt udtyndes også, og musklerne bliver mere slappe. Sammen med tyngdekraften bevirker også det, at huden bliver slap. Den underliggende muskulaturs bevægelser påvirker huden, så vi får rynker – f.eks. i panden, mellem øjenbrynene, og rundt om munden.

Soldyrkning

Soldyrkning er den værste ydre skadelige faktor for huden. Overdreven soldyrkning bevirker, at huden bliver ujævnt pigmenteret. Mængden af ikke-elastisk elastin øges, hvorved huden bliver tyk og grov. Senere bliver huden tynd og rynket, idet mængden af elastin og kollagen nedbrydes. Også mængden af grundsubstans samt blodtilførslen i huden mindskes. Herudover øger solens stråler også risikoen for hudkræft.

Rygning

Siden 1856 har man kendt relationen mellem rygning og rynker. Rygnings virkning på huden kan ses efter 10-20 år. Man kan få den såkaldte ”cigarethud”, der er bleg, grå og rynket. Undersøgelser foretaget blandt kvinder i aldersgruppen 35 til 85 år har vist, at 79 procent af de kvinder, som røg, havde ”cigarethud”, mens dette kun var tilfældet hos 19 procent af ikkerygerne. De kvinder, der dagligt røg ti cigaretter gennem 50 år eller 20 cigaretter dagligt i 25 år, havde fem gange så mange rynker som jævnaldrende ikkerygere. Hos storrygende kvinder, der desuden har været ivrige soldyrkere gennem mange år, øges antallet af rynker mere end ti gange sammenlignet med kontrolgruppen. Hvordan tobaksrygningen forårsager rynker i huden, er ikke helt klarlagt, men det skyldes formentlig et samspil af en række faktorer. Man ved, at blodcirkulationen i huden nedsættes, og at elastin i huden ændres, hvorved huden blev mindre elastisk. Endvidere har man vist, at nikotin nedbryder kollagen i huden. Man har tillige fundet, at rygning mindsker indholdet af antioxidanter i kroppen og dermed beskyttelsen af frie radikaler. Det er også velkendt, at rygning nedsætter østrogenniveaet hos kvinder, og huden dermed kan blive tynd og ældet.

De første tegn på hudens ældning ses i 30-års alderen. I denne alder begynder de fleste kvinder at lægge mærke til, at de ældes. Øjenlågene bliver tungere, øjenbrynene sænkes, bekymringsrynken i panden begynder at vise sig, og smilerynkerne omkring øjnene dukker frem. For at forebygge rynker er det vigtigt at stoppe rygning og passe på med solen. Brug dagligt en solfaktor 30 eller derover. Har de første rynker vist sig i panden er botox en mulig løsning. Botox blokerer for nerveimpulserne til musklerne. Musklerne hindres dermed i at trække sig sammen, hvilket medfører at den overliggende hud bliver glat og uden rynker i ca. 4 måneder. Så Botox kan forebygge, at du får rynker, men overdriv ikke. Hvis du får botox i en uendelighed, udvikler du immunitet overfor stoffet, som medfører at det ikke virker. Pas også på med at bruge det mod enhver rynke – dit ansigt vil virke kedeligt med mangel på mimik.

Man kan også benytte sig af vævsfyldere, også kaldet fillers (ex. Restylane, Juvederm, Filorga), som er stoffer, der kan sprøjtes ind i, eller under huden, for at løfte en rynke op i niveau med det omgivende væv. Derved kommer huden til at se glat ud, og metoden bruges f.eks. til behandling af rynker mellem brynene og de rynker der også kan opstå i ung alder strækkende sig fra næsefløjen og ned mod mundvinklen. Vævsfyldere består af hyaluronsyre. Hyaluronsyre er et sukkerstof, der findes naturligt i kroppen, blandt andet i bindevæv og ledvæske for at opretholde volumen og elasticitet. Efter at gelen er sprøjtet ind, binder stoffet vand og stimulerer de collagene og elastiske fibre og forbliver som regel i huden i op til ½-1½ år. Behandlingen kan gentages, så ofte man ønsker det. Men overdriv ikke, får du gentagne gange sprøjtet fillere ind, kan du risikere at din hud kan blive grov med knudedannelser.

LÆS OGSÅ: Hvem er egnet til en fedtsugning, og hvordan foregår det?

Det vil sige, at filleren fylder rynkerne ud. Mens botoxen lammer muskulaturen, så den ikke kan trække sig sammen og dermed udglatter. Husk du ikke må få hverken botox eller filler sprøjtet ind, hvis du er gravid eller ammer En vigtig faktor for at mindske aldringstegn er at undgå udtørring af huden. Det er derfor en god ide at bruge fugtighedscreme hver dag og drikke rigeligt vand. Mange cremer indeholder stoffer som er bevist, at de virker mod rynker, som f.eks. hyaluronsyre, ceramider, peptider og retinol. Men for at cremerne skal virke skal de kunne trække ned i huden, og de skal have den rette koncentration for ikke at virke hudirriterende. For eksempel er det vist at A-vitamin stimulerer celledannelsen, så huden bliver tykkere og af bedre kvalitet, men der skal høje koncentrationer til, og de skal anvendes igennem mange måneder, før de virker. De høje koncentrationer medfører, at huden bliver tør og skaller, og så stopper man behandlingen. Man har nu fundet cremer med et step-op system, så huden gradvis vænner sig til de højere koncentrationer af A-vitamin. Men igen, det er en jungle, og generelt mangler langt de fleste cremer videnskabelig belæg for, at de overhovedet virker på andet end velvære og giver huden fugt, så den ikke ser så rynket ud. Jeg bruger dem selv i stor stil, men jeg er kritisk!

Share This