Davines Minu Hair Mask
Jeg får farvet lyse striber i mit hår, og det er altid ekstra hårdt for håret. Det er derfor vigtigt for mig, at hårkuren er til farvebehandlet hår, og at den efterlader næring til mit hår. Hårkurens konsistens er lækker, da den er fyldig og nem at arbejde ind i håret. Duften er meget neutral, men som udgangspunkt handler det for mig ikke om, at hårkuren dufter godt, men at produktet virker. Og det gør den! (Men jeg elsker dufte, så den måtte godt have duftet lidt mere af blomster, haha). Jeg har brugt hårkuren 2 gange i ugen i en måned, og jeg må indrømme at den lever op til de forventninger jeg har til en god hårkur. Davines MINU Hair Mask lovede mig pleje, styrke, glans og intens næring til mit hår. Selvfølgelig er mit hår ikke gået fra at være slidt til at være sundt, og det kommer heller ikke til at ske, så længe jeg farver mit hår, som jeg gør. Men den giver den ekstra næring og pleje mit hår har brug for, for netop at kunne farve det som jeg gerne vil.
Fås online HER