33-årige Line Vester Larsen arbejder til dagligt som kommunikationsrådgiver og projektleder for PR-bureauet Kompas Kommunikation. Hun har i flere år arbejdet med PR for førende beauty brands og har derfor helt styr på, hvilke produkter hun ikke kan undvære på badeværelseshylden. Line er nu gravid og venter sit andet barn og har derfor fokus på både plejende og fugtgivende produkter til huden, som har andre behov i forbindelse med graviditeten. Vi har spurgt Line, hvilke skønhedsfavoritter hun ikke kan leve uden under sin graviditet. Her kan du se, hvilke musthave-produkter, Line har valgt.
LÆS OGSÅ: De fire mor-typer: Hvilken type mor er du?
Aloe Vera Eye Gel fra Avivir, 130 kr.
Jeg er kæmpe fan af Avivirs effektive og lækre produkter, som alle indeholder et højt indhold af økologisk aloe vera og er produceret med stor respekt for vores miljø og natur. Lige nu er jeg særligt glad for den nye eye gel, som virker opstrammende og får min sensitive hud omkring øjnene til at se glat og frisk ud – og det kan være tiltrængt, da jeg i forvejen har en dreng på to år, som til tider stjæler lidt af min skønhedssøvn.
10 Hours Sun Protection Spray SPF 30 fra P20, 250 kr.
Jeg har desværre ikke behandlet min hud særligt godt, da jeg var yngre, hvor jeg brugte utallige timer i et solarium. I dag er jeg derfor altid opmærksom på at huske solbeskyttelse til min hud – og især under min graviditet, hvor huden er ekstra sart. Jeg bruger danske P20’s Continuous spray, som absorberes hurtigt af huden og beskytter mod solens stråler i helt op til 10 timer. Et ekstra plus er den smarte spray-teknologi, som gør den super nemt at påføre.
Deeply Nourishing Shower Gel fra Dove, 25 kr.
Jeg elsker at tage et varmt bad om aftenen for at løsne op for spændinger efter en lang dag. Jeg bruger altid Doves shower gel, som får mig til at glemme alt om dagens travlhed, så snart den milde og fine duft breder sig i badet. Shower gelen renser ikke blot, men efterlader samtidig min hud velplejet og blød, fordi den også indeholder fugtgivende ingredienser.
Nighty Night Te fra Fredsted, 35 kr.
Som mor må man jo gå lidt på kompromis med sin skønhedssøvn. Men jeg forsøger alligevel altid at prioritere en stille stund, før jeg går i seng med en kop varm te, som virker beroligende. Min favorit pt. er den økologiske urtete fra danske f. by Fredsted, Nighty, Night!, som smager fantastisk og er lavet med et skønt miks af blandt andet økologisk kamille, hyben, baldrian og lavendel.
Derma One fra Imedeen, 920 kr.
Jeg har før min graviditet anvendt Imedeens Derma One, som gjorde min hud babyblød og mere glat. Det unikke er, at hudplejetabletterne plejer huden indefra, og arbejder i hudens dybe lag, hvor almindelige fugtighedscremer ikke kan nå ned. Jeg glæder mig allerede til at genoptage rutinen igen, når jeg har født og ikke længere ammer.
LÆS OGSÅ: Dreng eller pige? Sådan finder du ud af det
Kan indeholde affiliatelinks