Ida Bille Brahe
Kosmetisk sygeplejerske
Direktør for n’age
Du kan læse mere om n’age og klinikkens behandlinger her:
nage.dk
Måske du allerede kender til begrebet Coolsculpting, eller måske har du hørt ordet blive nævnt i mediebilledet fra tid til anden… men hvad dækker det egentlig over? Vi har taget kontakt til n’age, som er en af Danmarks førende klinikker inden for skønhed og hudpleje, for at høre mere om tendensen. Læs med, og bliv klogere på, hvordan du kan blive bikiniklar på blot en time!
Hvem henvender en behandling med Coolsculpting sig til?
Behandlingen henvender sig til alle, både mænd og kvinder, der har et lille eller større fedtdepot som de ikke kan komme af med gennem kost og træning. Det er ikke en slankekur, men en fantastisk løsning, hvis man vejer nogenlunde det man skal, men gerne vil af med ‘dansehåndtag’, lidt fedt på inderlår, dobbelthage eller lignende. Vi er jo alle født med forskellige kropsfaconer, og kæmper hver især med områder der kan være svære at tabe sig på. Her giver Coolsculpting et permanent resultat.
Er der nogen risici ved behandlingen?
Der kan være reaktioner på behandlingen som blå mærker, hævelse og ømhed. Det kan føles lidt sjovt på det behandlede område i et stykke tid efter, da fedtet jo har været frosset. Derudover så er der 2-3 procent hvor behandlingen ikke virker selvom man er kandidat, af ukendte årsager.
LÆS OGSÅ: Få hemmeligheden bag Victoria’s Secret modellernes flotte kulør
Kan alle få foretaget en behandling med Coolsculpting?
Nej. Det er som sagt ikke en slankekur, så man kan ikke bruge Coolsculpting som en hurtig løsning til at tabe sig. Men det er et rigtig godt supplement, hvis man for eksempel har tabt sig og man lige mangler det sidste som bare ikke vil trænes væk. Hos n’age giver vi altid en gratis forkonsultation, så vi kan vurdere den enkelte og se om personen er egnet, samt hvor og hvor meget der skal behandles.
Hvordan foregår Coolsculpting?
Coolsculpting foregår ved at man kommer ind til en konsultation ved en sygeplejerske. Her taler man om hvilke områder man vil have behandlet og sygeplejersken vurderer hvor mange påsætninger der skal til for at opnå det ønskede resultat. På selve behandlingsdagen tager vi førbilleder og tegner på huden og derefter startes behandlingen med at man får sine påsætninger på mens man sidder i en behagelig stol. Der findes forskellige mundstykker til maskinen afhængig af hvor stort et område der skal behandles, og når det er sat på, begynder maskinen at suge fedtet ind og køler det ned til minus 10 grader. Det kan fedtet ikke tåle så det krystalliserer. Man sidder i stolen mens maskinen kører i ca. 1 time, og her kan man faktisk lave hvad man har lyst til mens man venter. Mange af vores kunder læser et blad, tjekker mails eller lignende. Når maskinen er færdig, behandler sygeplejersken området med en massage i 2 minutter, så fedtkrystallerne knuses. Så er det ikke levedygtige fedtceller længere og kroppen vil af sig selv nedbryde og udskille resterne ligesom kroppen gør med alle andre affaldsstoffer.
Er det smertefuldt at få lavet en behandling?
Behandlingen er stort set smertefri, men det er selvfølgelig ikke en velværebehandling. Man kan opleve en intens kulde de første 10 min. af behandlingen. Når behandlingen er slut og området bliver masseret af sygeplejersken kan man mærke en prikken og nogen smerte i takt med at området bliver varmet op igen, på samme måde som man kender det om vinteren når man har været ude i frostgrader, og kommer ind i varmen igen.
Hvilke områder kan man behandle med Coolsculpting?
Coolsculpting er egnet til maven, dansehåndtag, inderlår og yderlår, knæ, overarme og BH dellen, mandebryst samt dobbelthagen.
LÆS OGSÅ: Her er kampagnen der ændrede de kvindelige skønhedsidealer
Hvor effektiv er Coolsculpting?
Det er super effektivt, mellem 20-25 procent reduktion efter en påsætning. Men ofte kan det være mere. Det er så effektivt at det er synligt. Derudover så er det et permanent resultat. Vi er alle født med x antal fedtceller og når fedtcellerne først er blevet destrueret vil de aldrig kunne komme igen. Så man vil ikke kunne tage på det behandlede område efterfølgende, til gengæld kan man jo så tage på andre steder på kroppen, så det er ikke et fripas til at spise hvad man vil. 🙂
Hvornår kan man forvente at se resultater?
Man vil kunne se 80 % af resultatet efter 2 måneder og 100 % af resultatet efter 3 måneder. Det kan variere lidt, personligt kunne jeg selv se resultater på nogle områder efter bare en måned, hvor der med andre områder gik 3 måneder.